Undren ind i sjælen
Inspireret af Top 50 Conundrums of Modern Britain (ja, den slags læser jeg, og hvad egentlig så??) undrer jeg mig. Jeg undrer mig helt ind sjælen over meget mere end 50 ting. Så derfor nøjes vi med top 10 over ting, der skaber undren helt ind i sjælen. Min, altså.
- …Keira Knightley…?
- Ostehaps.
- Hvem rydder op efter Jamie Oliver?
- Forskellen på en økonomiminister og en finansminister.
- Aktier. For det er jo bare noget vi leger. Nogen må jo have fundet på reglerne på et tidspunkt, og bare tænkt “nårh ja, det virker vel meget godt”.
- Hvorfor de fleste, også selvom de siger de hader ham, har danset ægte kinddans til en Kim Larsen-sang på et eller andet tidspunkt. Og nydt det.
- Er det med vilje at figenpålæg ligner pålægchokolade? Og er det for at snyde idioterne?
- Hvorfor man nogle gange kan mærke pulsen helt oppe i den bløde del af halsen. Og andre gange slet ikke…
- Hvorfor nogen helt alvorligt siger “på den lange bane” eller “i den ideelle verden”.
- Findes der nogen, der *ikke* kan lide at flyve med drage?
Og sådan kan man (åbenbart) blive ved til man er helt svimmel og stadig lige undrende. Måske endda lidt dummere, hvis det er gået helt ad helvede til.
Det er 100% din egen skyld
Det er det. Det er din egen skyld, hvis jeg ikke kan lide dig. Det er din egen skyld at du er for fed, og det er sikkert også din egen skyld at du ikke har det der overskud (som i øvrigt er vildt overvurderet og altid 80% løgn når man læser om det få Facebook).
Der er grundlæggende tre typer, som 100% selv er skyld i deres ulykke:
- Idioten
Idioten er 100% idiot. Han (eller hun. Men mest han) er næsten altid en idiot, der overvurderer sig selv på det groveste. Han har ingen alder, for hvis man spørger ham, er han 21 hele livet. Det kan man ret hurtigt se er løgn. Idioten synes selv han er omringet af idioter, og at han selv er verdensmesteren, der bærer verden på sine skuldre. Derfor kan idioten også hurtigt kamme over i Kæmpeoffer. Det klæder ikke nogen, og slet ikke en Idiot.
- Hofterulleren/Føleidioten
- Kæmpeofferet
Hvad skete der egentlig i 2011?
Nu sad du nok lige og glædede dig til at læse om, hvordan det er at holde jul med De Tofarvede ude på landet. Men det får du ikke at vide. I stedet får du en 100% ustruktureret liste over ting, der skete i 2011, og ting jeg tænker på lige nu mens jeg ligger med rødvinstømmermænd og tænker på at jeg skal have rødvinstømmermænd igen i morgen OG at man allerede skal på arbejde på mandag.
- I 2011 blev jeg meget rarere. Hvis jeg selv skal sige det. Paradoksalt nok blev jeg også oftere sur. Men i de små øjeblikke, hvor jeg ikke er ret sur, er jeg meget rarere nu end i 2010.
- Jeg blev også meget klogere i 2011. Min hjerne er ca vokset 80%, og jeg har stort set altid ret. I alt.
- I 2011 blev jeg en dårligere ven for et par stykker, men en meget bedre en for lidt flere. Og så ender regnskabet jo med plus.
- Jeg lærte ikke at tælle til 10 og acceptere at andre mennesker ikke altid er assholes, der prøver at irritere med vilje. Det synes jeg tit stadigvæk. Nogen ville sige at man burde øve sig på at blive mere rummelig og favnende. Det gider jeg ikke.
- Jeg lærte at nyde sherry i 2011. Og snegle. Kager med sprut i mangler jeg stadig.
- Jeg fandt et lyst hår i sofaen og konstaterede, at jeg nok er ved at blive gråhåret.
- I 2011 købte jeg min første voksencykelhjelm. Det føltes godt, og kun lidt nørdet. Men hvor kikset ville det lige være at ligge med hjernemasse ud over hele fortovet, hvis Steffen Brandt kom forbi? Så hellere stå og vinke med en lidt for stramt spændt cykelhjelm. Just in case.
- Jeg nåede aldrig at få tjekket mit blodtryk i 2011. Så svimmelhed og halsdunken må vente med at blive kureret til næste år. Det urealistiske alternativ ville være at folk holdt op med at være idioter, så jeg altid var helt rolig. Men det er åbenbart for meget at forlange at ALLE man omgiver sig med skal have en hjerne OG bruge den. Så det går ikke.
- 2011 var året hvor jeg genopdagede øllebrød. Det er virkelig et dejligt bekendtskab.
- I 2011 blev jeg sammenlignet med Elvis, Baune fra Drengene fra Angora og Natalie Imbruglia. Jeg sætter mest pris på dem i nævnte rækkefølge.
- Jeg havde tre maveinfektioner, en forkølelse, noget med syre og X antal migræner i 2011. Og flere tømmermænd end jeg plejer.
- I 2011 begyndte jeg at lære, at nogle få mennesker faktisk godt kan ting, og at man ikke behøver gøre alting selv. Ikke altid, i hvert fald.
- Jeg sendte blomster til min mor i 2011. Bare fordi. Det føltes flinkt.
- 2011 blev ikke året hvor jeg lærte at lave suppe uden at snyde. Så det må jeg jo bruge hele 2012 på.
Det var listen. Facit må være at jeg er lidt flinkere, lidt grimmere, lidt rundere og lidt ældre end for et år siden. Og det er ok.
Godt nytår. Når nu det skal være.
Og lige et godt tip til i morgen, som min onde stedmor har lært mig; når du kaster op og har spanden med i sofaen eller sengen, så brug lige en skraldepose i den. Det er MEGET lettere at gøre rent. Hun er et af de mest praktiske mennesker jeg kender.
