Skip to content

Alene hjemme vol.2

by Helle on March 8th, 2011

Her på kvindernes internationale kampdag (det gider jeg næsten ikke kommentere, fordi det er den dummeste og mest overflødige og skabskommunistiske dag i hele verden) har jeg ramt et nyt low i min jeg-lærer-at-være-alene-hjemme-og-nyde-mit-eget-røvsyge-selskab-proces.

Jeg har lige googlet ål. Som i fisken. Den kan blive meget gammel. Desuden har jeg opdaget at der BÅDE er noget der hedder Sargassohavet og Saragossa. Det sidste er en by i Spanien, og ikke (som nogen måske kunne tro, hvis de ikke vidste bedre og bare troede de vidste meget om ål i forvejen) den ægte stavemåde til det hav, hvor ålen yngler.

Før min åle-åbenbaring brillierede jeg udi disciplinen Spisning Af Persillesovs fra Gryde .

Før det læste jeg faktisk litteratur til mit speciale, men det synes jeg desværre bliver neutraliseret lidt at det med sovsen. Og af den aftale jeg har med en nutellamad senere.

On the upside ringede en til mig i dag fra de varme lande, hvor han officielt laver noget med nogle workshops. Han ville sjovt nok ikke fortælle mig, hvordan solnedgangen bare er så hæslig uden mig, og hvordan han slet ikke kan nyde det 5-stjernede resort, når jeg ikke er med. Næ, han ville bare lige sige at det havde været lidt småkøligt i aftes, da de spiste middag i strandkanten, og at han iøvrigt lige kunne nå en tur i poolen inden middagen i aften.

I det mindste har jeg stadig mit gode humør. Indtil 5.30 i morgen, når Overboen vågner og skal gå frem og tilbage og frem og tilbage og frem igen i højhælede sko. De mennesker burde virkelig komme lidt mere ud.

One Comment
  1. I det mindste har du da “Hold Din Kæft”

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS