Skip to content

Alt det man ikke kan skrive om

by Helle on October 28th, 2014

Det er ret længe siden man kunne sige at jeg var sådan en, der bloggede jævnligt. Det er naturligvis alle andres skyld. Det er ikke fordi jeg ikke har gode ideer eller fordi jeg ikke oplever noget. Jeg kan bare ikke skrive om det. Ikke på sådan en “jeg laver en fedt projekt, og jeg kan ikke fortælle om det nu, men senere, når I alle bliver mine bedste fans/kunder/disciple, bliver det fedt”-måde. Jeg kan bare ikke skrive om det.

Det kunne ellers have været fedt at skrive om dengang jeg sagde til en HR-dame at hendes hjemmelavede test var idiotisk, om dengang hvor jeg til en jobsamtale blev spurgt om jeg ville danse med it-chefen, eller om dengang, hvor jeg skulle beslutte noget lidt svært og jeg derfor læste mit horoskop…
Det kunne også have været sjovt at skrive om, hvordan det føles at have inviteret folk til juleaften og åbent sagt at man ikke gider tage nogen steder hen…og det så kun er de to, hvor der er burg for allermest buffer, der har sagt ja tak. Eller om at jeg er overbevist om at jeg er nødt til at gå 100% arrangeret afslappet River Cottage på juleaften for at der ikke er nogen der skal tro, at jeg ikke kan finde ud af det/arbejder for meget/ikke kan lide dem/ikke har styr på en skid.
Eller hvad med om man skrev noget om alle de nye mennesker, man pludselig har mødt og skal forholde sig til og interessere sig for (på et eller andet plan for ikke at virke som en afstumpet psykopat), og derfor har givet øgenavne alle sammen, som relaterer sig til det første/eneste, man kan huske om dem. Nogle af navnene er hyggelige. Andre er ting, man nok ikke skal sige. Heller ikke i en brandert til julefrokosten.

Alt det kan jeg ikke helt skrive om. Så derfor er det eneste, der kommer ud, ting som at jeg har fået en underlig lyst til at læse dameblade, tanker om, hvorvidt folk, der ikke spiser kulhydrater kan være sjove (I har virkelig noget at bevise, kulhydratfrie typer) og noget om, at jeg var pænere som 21-årig end jeg er nu. Arh. 22. (og jo, det passer, for jeg har fået virkelig mange rynker, og måske også en begyndende pukkel i nakken). Så i mellemtiden, indtil jeg finder på noget fedt/oplever noget fedt og uhemmeligt/finder øvelser til forebyggelse af min pukkel, ligger jeg bare lige her på sofaen, hører Millennium-soft-rock og venter på den der følelse, som alle de kendte får i 30’erne; at det er de nye 20’ere, og at man opdager de der ting, som man ønsker man havde vidst i 20’erne. Og som man kan skrive om.

2 Comments
  1. kan vi i det mindste ikke få øgenavnene ?

  2. Camilla A. permalink

    Du har været savnet. Håber du bliver ved.

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS