Skip to content

De små går til koncert

by Helle on August 16th, 2010

Jeg er lille. Det har vi vist slået fast. Men jeg kan også godt lide koncerter. I teorien. I praksis foregår en koncert cirka sådan her for et menneske med en højde under middel (og en tålmodighed på ca. 2):

Man glæder sig ret meget til den der koncert. Når man kommer hen til koncerten (efter at have stået i kø i det meste af hundrede år), ser man Menneskehavet. I det seneste tilfælde bestod Menneskehavet af “friske”, farvefrække 40-something damer, hvidhårede 50-something mænd i naturfarvet tøj og “cool” 30-something speltpar. “Nårh ja”, tænker man, “jeg kan vel sagtens finde en god plads lidt ude i siden og stadig kunne se scenen”. Det kan man ikke, når man er lille (det er også derfor man egentlig aldrig ser andet end storskærmen, hvis man er heldig, hvilket er det samme som upscale dvd).

Man ender godt nok et sted, hvor udsynet egentlig ville have været ok…hvis man havde været 1.80. Så er det man bliver lidt muggen, for små mennesker betaler jo lige så meget som store, og det der med at sidde på skuldrene af folk døde i 90’erne. Hvis man er heldig, og finder et hul mellem to (høje) mennesker, går der ca 5 minutter, før lidt for naturfrisk mand med lidt for hønserøvssnerpet kone kommer masende, for “der er da lige plads til os”. “Nå”, tænker det korte menneske og rykker sig lidt til højre…hvor der står en af de friske, farvefrække damer med en gigantisk rygsæk på. En rygsæk som hun åbenbart ser som en forlængelse af sin egen krop, og derfor ikke kan tage af. Derfor tilbringer det korte menneske det næste kvarter med at få små mavepumpere, når den farvefrække dame svajer og snakker med sin veninde om  at “det er da en skøn aften”.

Heldigvis er der jo også pause i sådan nogle arrangementer. Pauser, hvor folk skal hen til ølboden (eller ciderboden, hvis man er sådan en der også elsker spelt). Og fordi små mennesker er, ja, små, kan man da “liiiige smutte igennem her, ikke?”. Nej, det kan du faktisk ikke. Man kan se det på deres ansigter, når de har spottet et lille menneske. De smiler og nikker opmuntrende, hvilket får mig (og andre af de små, håber jeg) til at surmule og ikke flytte mig en centimeter. Heldigvis slutter pausen hurtigt.

Men nogen kan åbenbart ikke finde ud af at stille sig det samme sted igen (så jeg kan se noget), så nu skal man jage efter et nyt kighul. Man ender omringet af velplejede mænd i 30’erne klædt i softshell-jakker og praktisk fodtøj tæt omslynget med deres damer i Hunter-gummistøvler (læs, GUMMIstøvler). Her står man så resten af koncerten. Nok mest fordi man har givet op og har indset, at det svajende, softshell-klædte Menneskehav er en homogen masse, og at man ikke kan slippe for mere eller mindre vellykkede versioner af Halleluja og folk der har glædet sig til at råbe “thennn wiii tæjg Bøøhhleennnn”.

Højdepunktet (som ofte kommer flere gange under en koncert) er dog, når De Høje Mennesker får luft i maven. For det skal da ud! Det er jo usundt at holde inde, også når man står tæt sammen med andre (hvoraf mange faktisk ikke har ansigtet oppe i den friske luft). Så ja, mine koncertoplevelser bliver næsten altid krydret (bogstaveligt talt) med lugten af andre menneskers prutter. Nogle gange kan jeg smage dem, hvis vi står rigtig tæt.

Så næste gang du skal til koncert, gider du så ikke lige gå på toilettet hjemmefra, kigge dig over skulderen for at se, om du har stillet dig foran et lille mennske, og for Guds skyld LAD VÆRE MED AT STÅ OG SVAJE?? Det ville bare være alle tiders, tak.

5 Comments
  1. I second that! Har været til flere stadionkoncerter, hvor jeg reelt ikke har kigget på andet end storskærm hele koncerten igennem – og så fedt er det heller ikke at betale 600 kr for at få lov til at stå op i 2-3 timer og se fjernsyn..

  2. The B permalink

    Da jeg havde læst de to første afsnit af dit indlæg vidste jeg præcis hvilken koncert du havde været til :) Jeg var der også og stod også “lavt” men det blev egentlig ikke mit største problem den aften for mig…

    Det er utroligt hvordan voksne mennekser, som man egentlig går og tror er begyndt at finde ud af hvordan man bør omgåes andre og her i blandt også hvordan man går til koncerte,r kan tage fusen på en. For hvis jeg skal fastholde min forstilling om at voksne mennesker behandler deres medmennesker med respekt så var der godt nok fusk med i spillet denne aften.. og det var netop dette der blev mit virkelige problem denne aften;

    For hold kæft, der blev man da godt nok mindet om alle sine små fordomme om “farvefrække 40-something damer”, “hvidhårede 50-something mænd i naturfarvet tøj” og ““cool” 30-something speltpar” (hvor ja, alle kvinder var i fucking 800kr.-gummistøvler og mænd i “sporty, men også lidt jeg-er-sælger”-agtige jakker”).

    Et så egoistisk folkefærd skal man fandme lede længe efter! Jeg oplevede 2 episoder som jeg godt nok ikke har oplevet til nogen koncerter før;

    Jeg var en af de smarte som gik på toilettet inden koncertens start, efter min familie og jeg havde fundet os en lille plads på græsset et lille stygge fra scenen… “Så er alle jo frie for at blive forstyrret og flyttet rundt under koncerten og kan have fuldt fokus på det som vi alle er her for, uden tissetrængende mennesker rendende frem og tilbage” tænkte jeg.
    Men da jeg så skulle tilbage til min plads på græsset hos min familie, 30 min. før koncerten skulle begynde, blev jeg simpelthen nægtet adgang.
    Et ældre ægtepar med store røde rygsække på hver deres ryg, nægtede simpelthen at lade mig komme igennem “deres område”. Jeg forsøgte flere gange at forklare at jeg blot havde været ude og tisse og jeg bare ville tilbage til min familie som sad lidt længere fremme. Men nej, selvom jeg er en af de lave personer så var der absolut ikke plads til jeg kunne komme forbi dem og jeg skulle bare blive stående hvor jeg var, hvorefter de begge vendte deres hoveder og kiggede fisse-fornemt ud i luften foran dem selv.

    Heldigvis var der en mand der fortalte dem at “de skulle sgu ikke bestemme om jeg skulle se koncerten med min familie eller ej” og skubbede mig igennem hvor han selv stod, inden jeg selv nåede at hvæse de to gamle egoister bagover.

    Tilbage til familien og min kæreste, begynder koncerten og intensiviteten stiger, den stille begejstring banker i hjertet og de genkendelige melodier ryger ud over scenekanten ned til os publikum. Det var min første koncert med denne vise mand, og historier om fuldstændig stilhed samt hvor stor respekt der udvises til alle hans koncerter, lå i mit baghoved.

    Så når et par 30+ something hvidvins-stive kvinder i deres fucking gummistøver begynder at kæfte op, fnise og grine som var de to teenage piger der har snuppet en flaske gin fra deres forældres barskab, og samtidig ringer til alle deres single-veninder fordi de lige skal høre denne sang, som de alligvel ikke kender men det gør ikke noget for så har gummistøve-damen i det mindste vist hvilket sofistikerede sted hun er i aften, så begynder mit lille hjerte ikke at banke pga. begejstring men pga. arrigskab.
    Selvfølgelig kan veninde i den anden ende af røret ikke høre noget fordi gummistøvedammen ikke fatter hvordan hun betjener sin Samsung smart-phone som hun egentlig har “bare fordi”, så derfor bruger hun alt sin tid på at stå og råbe “kan du hører noget nu?!” imens vi andre i en diameter af 5 m. i hvert fald ikke kan høre noget pga. hendes fuldstændig manglende respekt for andre mennesker, for musikken og for hende selv.
    At flere forskellige mennesker skal bede hende mere end 7 gange om at holde kæft inden der bliver lagt på er simpelthen for langt ude.

    Jeg havde en fantastisk koncert for hvordan kan man ikke have det med en så stor legende lige foran øjnene på én men hold da op.
    Lige som man kan udvise voldlige hooligans fra fodbold kampe, burde man også kunne udvise menesker der ikke ejer bare en lille del respekt og forståelse for andre mennesker til koncerter. For hold kæft hvor jeg blev arrig flere gange den aften… Og så til en Cohen koncert.

  3. Helle permalink

    Jeg er glad for at jeg ikke er alene om at få maxpuls af andre mennesker når jeg står og ser fjernsyn i 3 timer bagved Pruttefrans og hans dame. Sjovt, som man altid glemmer at man er for lille til at gå til koncert.

  4. Det er sjovt – det eneste tidspunkt i hele verden, hvor jeg føler mig lille (jeg er 1.80) er til koncerter. Normalt føler jeg mig som noget King Kong har efterladt, når jeg tramper rundt i livet og kigger hen over alles isser, men til koncerter, vokser alle præcis så meget, at jeg aldrig kan se noget alligevel.

    Andre mennesker, mand!

  5. Jeg har præcist det samme problem som Linda. Til hverdag er jeg en Gorg, men til koncerter kan jeg alligevel ikke se en skid. Så jeg er mere misundelig på de små, der lige kan vippes op på skulderen af en barmhjertig mand.
    Det må du altså lige udnytte noget mere. Du kan jo evt lige prikke til Pruttens Ejermand og sige det koster højere luftlag – i form af en skulder.

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS