Skip to content

Den Store Flytteguide, Del 1

by Helle on February 19th, 2014

Der er virkelig mange gange i livet, hvor man ville ønske at nogen havde lavet en manual eller en liste, man kunne krydse af på. Når man får en kæreste, når man skal lære at lave pandesovs, når man skal søge job, når man skal vælge uddannelse, når man skal lære at gå på toilettet hos sin kæreste, når man får børn (har jeg hørt), når man skal lave en middag med mere end to retter og når man flytter.

Jeg er startet bagfra på den lange liste af ting,  man skal have manualer til. Mest fordi jeg ikke er så god til de andre ting (bortset fra pandesovsen. Jeg acer pandesovs), men også fordi det er vigtigt.
At flytte kan deles op i to faser. 1 og 2. Op og ned. Ud og ind. Her får du del 1. Op. Ud.

  • Hav et sted at flytte hen. Det er alfa og omega. Virkelig.
  • Husk at tjekke om dine nye naboer er assholes. Du vil ikke overraskes af en pikspillende, kæderygende nabo, som du skal trækkes med indtil a) han dør, b) du dør, c) du kan sælge til en anden, der er lige så dum som dig.
  • Uddeleger. Det er vigtigt. I mit tilfælde har jeg uddelegeret alt andet end bobleplast, malerpap og skafning af flyttehjælp. Ikke fordi jeg ikke selv kan finde ud af det andet, men fordi jeg ikke gider. Virkelig.
  • Skaf frivillige. Lok gerne med mad, sprut og sjov. Det virker. Familiemedlemmer kan guilttrippes og forventer således ikke mad på dagen.
  • Bobleplast. Og hvis du ikke gider pakke ting ind i det, kan du poppe det for at modvirke stress.
  • Pak kasserne lidt ad gangen. Det virker pisse godt. Vi flytter om 14 dage, og vi har allerede pakket 4,5 kasser. Det her kommer til at gå mega hurtigt.
  • Smid ting ud. Også selvom du tænker at du nok får brug for det senere. Hvis du ikke gider bære det op på 3. sal, har du ikke brug for det. Easy.
  • Fald tidligst i “det gider vi ikke gøre, for vi skal snart flytte”-fælden tre uger før afgang. Ellers ender du med at bo mega klamt. Ikke at jeg bor klamt nu…overhovedet. Nogen støvsugede i hvert fald på et tidspunkt i sidste uge.
  • Aftal hvem der er ansvarlig for at den anden ikke pakker kasser kun med bøger/musik/bly.
  • Er du den der ikke ser pointen i at blande ting i kasserne og hellere vil pakke alle bøger/musik/ting af bly i samme kasse, så gør nar ad den, der har ansvaret for at stoppe dig.
  • Læg en mega god plan for flyttedagen.
  • Væn dig til tanken om at planen nok ikke bliver overholdt (og at nogen kommer til at tabe noget/lave mærker i dine nymalede gulve/smadre alle dine vinglas/smadre dørkarmen nede i stuen hos Og Så Sagde Jeg Også-Damen.
  • Vær ualmindeligt glad for at der findes folk, der gider bruge deres lørdag på at bære dine ting.

 

Følger du denne liste, skal du nok få hele lortet ud af den rotterede, du bor i nu. Stay tuned for Del 2 (som bliver markant anderledes end planlagt, hvis de hvide trægulve giver mig varige psykiske men).

3 Comments
  1. Camilla A. permalink

    Skønt at høre fra dig igen:-)
    Jeg har flyttet 12 gange og din plan lyder som mine har været. Det funker.

  2. Camilla A. permalink

    Tip: har altid i god tid nakket lidt af det der grønne blomsterpapir hver gang jeg var nede og købe ind i Brugsen e.l., og vupti har man masser af godt pakkepapir!

  3. Du har en virkelig underholdende blog, kommer der flere indlæg?
    E

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS