Skip to content

Det bliver kun værre fra nu af

by Helle on January 28th, 2013

Uanset hvad du gør, vil du kun blive grimmere fra nu af. Lige nu har du det bedre, end du nogensinde vil have det igen.

Ja. Det er lidt nederen, ikke? Det er sådan det er at komme i tanke om, at alting har en udløbsdato. Og at alternativet til langt de fleste ting, er noget endnu værre.

I dag var der stille oppe på 4. hos Familien Rotterøv, da jeg kom hjem fra arbejde. Sådan helt stille. Som jeg har  ønsket mig så inderligt i så lang tid. Inde i mit hoved var de eneste måder, hvorpå den velsignede stilhed kunne indtræffe; død af kræft (nej, det er ikke sjovt, ja, jeg har tænkt det), afhugning af ben, virkelig lang ferie, anskaffelse af et meget tykt gulvtæppe eller et anfald af erkendelse af at der findes andre mennesker end dem selv i hele verden. Flytning var ikke en af dem.

Og dog. Jeg har ofte ønsket det. “Gid Familien Rotterøv dog ville skride ud på landet med deres forpulede træskodans og trehjulede cykler”, har jeg tænkt. Indtil jeg en dag kom i tanke om, at de jo faktisk kan risikere at gøre lige netop det. Og hvad får jeg så?

Fire assholes i starten af tyverne, der har set for meget Venner, og synes det kunne være det fedeste i verden at dele en lejlighed? Sikkert. Mere Medina og tung bas? Sikkert. Folk, der skider i opgangen og er for retarderede til at tyde en seddel, hvorpå der står “skakten virker ikke” eller “brug traileren i kælderen til storskrald”? Helt bestemt. Det er den slags, verden er fuld af.

Og pludselig var jeg helt bange for at miste Familien Rotterøv. Ja, de er Rotterøve. Ja, de vasker hele tiden tøj (som i hele tiden! Jeg tror de går og skider i bukserne alle tre), som skal centrifugeres i højeste gear. Men de er også Rotterøve, der går tidligt i seng og sjældent hører høj musik i mere end en halv time.

Så lige nu har jeg det bedre, end jeg nogensinde vil få det igen. For Familien Rotterøv flytter på et tidspunkt. Eller jeg gør. Og så vil et nyt og endnu større hold røvhuller tage over. Og jeg vil længes efter Rotterøvene. Ligesom jeg vil længes efter dengang lige inden jeg blev 30, hvor jeg kun havde få rynker, og mest så slidt ud i starten af ugen.

Så med de opløftende ting i baghovedet vil jeg tylle mit store glas rødvin, gå i seng kl 21 og håbe på at i morgen ikke er sådan en dag, hvor hele højre side af mit ansigt hænger en centimeter længere nede end den venstre. Bare så det ikke går alt for meget ned ad bakke alt for hurtigt.

 

Nu er du lige blevet tre minutter grimmere og mere ulykkelig.

3 Comments
  1. Jeg læser ret hurtigt, så jeg er kun blevet to minutter grimmere. Men mere ulykkelig. Min overbo var forfærdelig. Så flyttede hun. Mine nye overboer er tusind gange værre.

  2. Eva permalink

    Flyt i hus. Det er langt dyrere og værre på mange måder, men forandring fryder. Min gamle overbos datter skændtes og sloges med kæresten, så jeg måtte tilkalde politiet flere gange for at få ro. Så hoppede kæresten ud ad vinduet fra 2. sal og smadrede hovedet på kantstenen. Han døde, trods mit forsøg på at genoplive ham – han blev kun 17 år. Der har været meget stille deroppe siden…

  3. René permalink

    Man kan altså heller ikke genoplive med en hammer, Eva. Come on!

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS