Skip to content

Det er de små ting

by Helle on June 2nd, 2011

…der irriterer mig til døde. Krig og fred og tyndskidsagurker er jeg egentlig ligeglad med (med mindre det er mig der har tyndskid og skal fortælle om det i tv-avisen). Det er i virkeligheden de små ting, der er skyld i at jeg har højt blodtryk.

Ting, der ender med at dræbe mig:

  • Hundekællingen og Hundekællingens Kæreste, der a-l-t-i-d sætter sig ned på fortovet og råber og skriger, og tror de skal lære alle de tåbelige tøser med taskehunde, hvordan man i VIRKELIGHEDEN gør med en hund. Efter deres opførsel at dømme bør man altså lade den slikke sig i (ja, I) munden og man bør blande sig i alt og alle. Desuden bør man ikke samle lort op. Åbenbart.
  • Skraldebiler. Hver. Eneste. Gang jeg er røvtræt, kommer skraldebilen kl 05.30. Og containerne er ikke engang tømt, når den har været her. Den gør det kun for at irritere.
  • “Halvjakken”. Det underlige modefænomen, hvor mænd har jakken over hele den ene halvdel af deres torso. Måske fordi de gerne vil se lidt italienske ud, måske fordi de kun fryser højre side af kroppen. Either way, ser det virkelig tåbeligt ud. (I denne kategori findes også “Skulderfolderen”, hvor jakken/trøjen foldes som et par strømper over begge skuldre i bedste 80’er-stil.)
  • Når alle andre end mig hænger sedler op i opgangen. De kan overhovedet ikke finde ud af det! Hvor useriøst er det at hænge en seddel op om at Netto ikke må få varer før kl 9, fordi ens pisunge skal sove (og Netto lå der iøvrigt længe før du flyttede ind, du KUNNE jo have lugtet lunten), eller om at det er for dååååårligt at der nu er skraldeø i stedet for affaldsskakt, fordi det bare ødelægger heeele ens dagsrytme at skulle ned med skrald og “skal vi ikke bare alle sammen kaste affaldet ned i gården, så kan de lære det?” -Nej, det skal vi ikke bare alle sammen, medmindre vi gerne vil have rottekæledyr. Det er sikkert også din skyld at affaldsskakten er lukket, fordi det ødelagde heeeele din dagsrytme at binde knude på affaldsposerne. Store, fede børnefamilieidiot.
  • Folk, der ikke går udenom ting, men skal flytte, klatre, mase og kravle, fordi de er for dovne til at tage 10 ekstra skridt. Jeg. Hader. Det.
  • SKAT. Med hele sin eksistens. Hvordan kan det være så svært bare at gøre sit job? Hva? Hvordan? Eller bare lade tingene være? Jeg gider ikke ringe til dem og rede trådende ud, for det eneste de nogensinde har sagt til mig er “du skal kontakte din arbejdsgiver/det er ikke vores skyld/Hej det er Allan/skal vi ikke sætte dit fradrag ned?” Det eneste jeg nogensinde har haft lyst til at sige til dem er “shut the fuck up”.

Man skulle tro, at der også er ting, der holder mig i live. Det kan blandt andet være:

  • jordbær
  • at jeg stadig har dage, hvor jeg kl 12.31 endnu ikke har været i bad.
  • lammeskind
  • Beverly Hills 90210
  • hulu.com
  • lørdag formiddage
  • kidneybønner
  • væddemål
  • 5 o’clocks
  • rent sengetøj
  • når folk glæder sig til at se mig
  • weekendture
  • at blive klippet
  • fugleunger

Så kan man jo bare håbe på at det udlignes lidt. Jeg vil så nødigt dø af irritation lige nu.

7 Comments
  1. Uh – elsker dig nu altså når du er irriteret. Men ønsker dig flere jordbær og dage med rent sengetøj alligevel…

  2. Væddemål – den må du da snart placere på “hade-siden”… det er jo ret dyrt for dig, ik?

  3. Hvor passer Sofakongen ind her? Er det ham med trøjen om skulderen? Er det en Claudio trøje?

    Ps deet gaaas!

  4. ehm….hulu.com – hvordan udnytter du lige den? Jeg har nemlig en addiction der ikke kan blive udlevet, fordi jeg befinder mig i det forkerte geografiske område. Og eftersom du befinder dig i samme område tænker jeg at du ved noget jeg ikke ved….
    care to share? :-)

  5. Helle permalink

    Oh yes, I do care to share. Med en ip-adr fra det store udland (købt og betalt, så jeg tror ikke jeg kommer i fængsel for det…gør jeg?), er der instant lykke og lægeserie.

  6. Helle permalink

    Jeg har tilbragt hele weekenden med at rulle mig i rent sengetøj. Fordi jeg fortjener det (og ikke fordi det andet virkelig var nusset og det var uforsvarligt ikke at skifte det).

  7. Pernille permalink

    Arhhh… jeg er vild med denne blog! Og også lidt dig.

    Noget der tog mig et helt år bosat lige ved siden af en netto at sande:
    Det er IKKE skraldemændene der vækker dig klokken 5.30. Det er Netto der får leveret varer med pompt og pragt (læs: meget høj gennemtrængende lyd fra bakkeføler og blink på toppen af lastbilen, så den ene person der er på vej hjem fra byen mens det står på ikke kommer til at gå ind i den?)

    Det var da så lidt!

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS