Skip to content

Det er jo sådan det fungerer på film

by Helle on August 1st, 2011

Ville det ikke være rart og smukt, hvis man tænkte på det sted, man voksede op, som et smukt, hyggeligt sted med hyggelige mennesker, hvor man følte sig hjemme, når man kom tilbage efter mange år? Det er jo sådan det er på film.

Bare pisseærgerligt at det overhovedet ikke fungerer sådan i virkeligheden.

I virkeligheden forstår jeg ingenting af de, der bor, hvor jeg kommer fra. Det er et dødssygt sted, hvor man kun har naboen og byfesten at gå op i. Alle kender alle, og hvis ikke de kender nogen, kender de uden tvivl nogen der har solgt noget til vedkommende, og så er det det samme.

Hvor jeg kommer fra er der en Shelltank, og det er det. Der mødes ungdommen og spiser franske hotdogs og køber breezere, alkoholikerne mødes og køber billige øl, der smager af lunkent pis, og man kan bare gå ind og tage JyllandsPosten uden at sige noget, fordi Shelldamen godt ved, hvem der har et abonnement og dermed ret til selv at hente avisen på tanken hver søndag.

Jeg kommer der kun til jul. Alligevel ved alle, hvad jeg laver, og hvor jeg gør det henne, og om jeg har noget eksem på ryggen. Det er kvælende bare at tænke på. Alligevel kender jeg folk, der frivilligt bor der. Folk, der frivilligt laver det samme som deres forældre gjorde, går til de samme byfester (og snaver de samme folk, sikkert), snakker om de samme ting, og har de samme møbler.

Derfor kan jeg bare ikke, selv med min bedste vilje, tænke rare tanker om det sted. Det eneste jeg føler, er lettelse over at være sluppet væk, lettelse over at jeg ikke blev bankassistent i andelskassen, købte et parcelhus og begyndte at gå til zumba. Selvfølgelig på samme tid som min mand gik til old boys fodbold. Med 3. halvleg. På film ville jeg nyde at komme tilbage. Jeg ville gå lange ture i efterårsløv (året rundt!) og spontangrine med åben mund og nakken tilbage, og jeg ville møde mennesker og snakke med dem og lære vigtige ting om livet. Det er jo sådan det fungerer på film.

I virkeligheden keder jeg mig ihjel mens jeg priser mig lykkelig for at jeg bare kan tage det første tog hjem. Hjem for at udspionere min nabo, Spejderen. Det er den eneste rigtige måde at leve på.

2 Comments
  1. Og der er heller INGEN montager med god musik, når man kommer hjem, som der er i film. Tror faktisk, dét er det allerværste!

  2. Damm…..godt jeg aldrig har boet der!

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS