Skip to content

Det siger mig ikke en skid

by Helle on August 11th, 2013

Nu er vi snart alle sammen færdige med at holde sommerferie. Heldigvis. Så kan vi måske slippe for tvangsafslapning, at være længe oppe, “få noget ud af dagen” og “få fyldt tanken op”.
Snart kan vi komme tilbage til rytmen med at stå op, tænke “hold kæft, jeg ligner en mand”, gå på arbejde, have frokosten som dagens højdepunkt, gå hjem, falde bevidstløs omkuld mens man overvejer, hvad man skal smelte ost på til aftensmad, se nyheder og overveje, hvornår jorden går under, gå i seng og regne ud, at der er alt for få timer, til man skal op igen. Snart kan vi igen komme tilbage til at tænke mandag morgen “hold nu kæft, den her uge slutter bare aldrig”, indtil man står udenfor sin gadedør onsdag aften efter arbejde og tænker “hm. Måske bliver det alligevel fredag på et tidspunkt”. Snart kan vi igen ægte fejre weekenden med fredagschablis og nøje overveje, hvem og hvad vi gider bruge vores ca 52 timer på indtil vi igen står der mandag morgen og glor og tænker “fuckfuckfuck, bare jeg ikke har et møde med rigtige mennesker i dag, for jeg tror ikke jeg kan tale”. Det bliver skønt.

Mange har været ved havet i ferien. For at “blive tanket op”. Den slags siger mig ikke en skid. Hver gang jeg er i nærheden af havet, prøver jeg at fremkalde den der “uuuh, jeg er tanket op”-følelse, og hver gang tænker jeg efter 5 minutter “FOR FANDEN I HELVEDE!!! Hvorfor skal det blæse sådan? Og hvor fanden slukker man den forpulede Swussscchhh-lyd?”. Havet irriterer mig. Den der evindelige raslen og skratten, sandet, stenene, plasticflaskerne efterladt af tyskerne, den menneskelort der ligger oppe i klitterne og alle de folk, der “baaare går og bliver tanket op!”.
Havet siger mig ikke en skid. Jeg vil helst være fri for at bo ved havet. Så er der jo mere plads til alle dem, der bare ikke kan få nok.

Vi skal også huske at læse, når vi har ferie. Hvornår, ved jeg virkelig ikke, for vi skal jo også hygge os og have noget ud af dagen og nyde ting og Instagramme vores drinks og grille alt mellem himmel og jord. Så hvornår skal vi læse? Og hvad? For jeg har ærligt talt mest lyst til at læse gamle udgaver af Ude og Hjemme og Femina frem for at bruge tre dage på at jagte DEN bog, som jeg kan holde ud at læse. Nogle gange er man heldig, andre gange er man virkelig uheldig og ender med flere timer af sit liv, som man bare ikke får igen. Og ja, nogle gange har jeg noget imod kvindelige forfattere. Fordi det altid handler om nogens mor, om at shoppe, om at være karrieremor (som jo naturligvis er alle kvinders drøm), om at blive skilt eller om at skrive Gud-ved-hvilken-nummer Nynne i rækken af “arj, hvor er jeg bare skør og fjollet og kan ingenting og bruger alle mine penge på sushi og kjoler, men jeg klarer den alligevel”-idiotbøger, der iøvrigt er med til at der sidder en horde af nogleog20-årige kvinder iført chiffon og spiser rå fisk og drikker billig hvidvin mens de forsikrer hinanden og deres Facebookvenner om, at det “baaaare er livet med tøZerne”.

Så skal vi også have koldskål. Og tilsyneladende gider vi ikke lave lortet selv, for hvert år rapporterer medierne om udsolgt koldskål, og hvert år bugner hylderne af kærnemælk (for den retarderede; kærnemælk er hovedbestanddelen i din koldskål. Sammen med sukker, æg, vanilje og E-numre). Og folk labber det i sig. Både nyheden og den sure, langtidsholdbare koldskål. For det er jo sommer.

Hver sommer bliver vi solskoldede. Så lægger vi sjove billeder på Facebook/Ekstrabladet af os selv, der har tegnet en pik i solcreme på ryggen og nu får et penisformet udsnit i forstadiet til hudkræft. Og vi griner og siger “jah, jeg var jo helt vildt fuld” eller “jamen, ellers bliver jeg jo aldrig brun”, mens vi googler “kur mod solskoldning” “gratis kur mod solskoldning” “bedste kur mod solskoldning”. Og nogle gange endda deler solskoldning i to ord. For det er jo bare for sjov. Og vi kender jo alle sammen en, der blev 120 år og samtidig røg 60 smøger om dagen og aldrig brugte solcreme, og mon ikke bare Nivea er ude efter vores penge?
Folk, der tager billeder af deres solskoldninger, siger mig ikke en skid.

I MIN sommerferie har jeg ikke spist så meget koldskål. Jeg har ikke badet. Jeg VAR ved vandet. Men det var ikke den slags, der “fylder op”. Det var en sø. Og Kattegat. Jeg har kigget på kornmarker og træer. Jeg har stresset over, hvilke bøger jeg skulle læse, og jeg har haft dårlig afslapningssamvittighed. Jeg har ikke grillet så meget. Jeg er ikke blevet solskoldet (når det sker FØR ens ferie, tæller det jo teknisk set ikke med). Jeg har ikke hørt nok musik. Jeg har ikke sovet nok til middag. Jeg har ikke fået ryddet op. Jeg har ikke fået løbet lange ture. Til gengæld har jeg kun været sammen med folk, jeg gider være sammen med. Og resten siger mig sådan set ikke en skid.

 

3 Comments
  1. Feeeeeeedt, er det Andreas Bo der står bag denne blog?…. som en del af hans turné: Plagiat

  2. Helle permalink

    Gud, hvordan gættede du det?

  3. Til gengæld kan du måske finde en smule glæde ved, at Kattegat hedder netop sådan, fordi nogle lodser (eller andre sejlertyper) engang syntes, sejlrenden var alt for smal at sejlige i, faktisk lige så lille som gattet (altså røvhullet) på en kat.
    Det er en rar ting at vide om noget, der larmer og sssswuusscher.

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS