Skip to content

Hvordan går det?

by Helle on February 12th, 2011

Jeg har fået en besked. Fra min storebror. Som jeg officielt ikke bryder mig om (en semibeslutning, der giver mig ondt i maven af dårlig samvittighed). “Hvordan går det?” Der er tre mulige svar. Så kan du selv gætte om, hvilket jeg brugte.

1. “Vil du virkelig vide det, eller er det bare en dårlig icebreaker, så du kan få en samtale i gang, så du kan fortælle mig om, hvor unfair det bare er at din ekskæreste IGEN har afvist at snave dig, og det er jo utroligt, for I har jo begge to børn, og så må I jo være skabt for hinanden, for Gud forbyde du skulle klare dig selv i bare et eneste skide splitsekund, og desuden er alle onde ved dig, men heldigvis er du tapper? Fordi hvis det bare er derfor, rager det sådan set ikke dig, hvordan det går. Ring, når du har fået dig et par nosser og kan tale med folk uden at være fuld.”

2. “Det går helt fint, hvordan går det med dig? Synes du ikke bare det er helt pløk med vores ringforlovede lillebror og hans gravide, tofarvede dame? [her kan vi så bonde over usselheden hos vores andre søskende, en meget effektiv metode til at skabe en falsk følelse af samhørighed]”

3. Radiostilhed fra min side (med dertilhørende dårlig samvittighed, selvfølgelig), som sikkert ikke er den straf, jeg forestiller mig, fordi idioten kun kontakter folk når han er fuld, og glemmer det bagefter, og derfor ikke sidder og funderer over, hvad han har gjort forkert, siden hans lillesøster ikke gider svare på hans beskeder eller tage telefonen når han ringer.

“Hvordan går det?” er jordens mest irriterende spørgsmål.

3 Comments
  1. Jeg er enig!

    PS hvordan går deT?

  2. Olé permalink

    Jamen helt sikkert punkt nummer 1. Af personlig erfaring kan jeg ikke anbefale, at skrive ærlige, alt for vrede breve, men en lettere diplomatisk omgang fiflerier kan afstedkomme, at (såfremt verden giver bare en lille smule mening… nej vel?) din bror indser, at han ikke altid agerer optimalt, og at du får luft for din irritation. Hurra? Spitze?

    Ja, man burde gøre det, men hvorfor gør man det ikke?

    Held og lykke med det i hvert fald, med hilsner fra en der selv har en storebror han ikke helt (*host*) er på bølgelængde med.

  3. Synes faktisk at:”hva så?” er lige en tand værre – men ellers følger jeg dig – og føler med dig… Det er sgu så svært npr det er familie man ikke kan lide, lidt sværere bare at skære fra

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS