Skip to content

Man skal gøre 70% af det man har lyst til

by Helle on March 4th, 2012

Jeg har lyst til at få en kæmpestor hudafskrabning. En af dem med småsten i, og som ser ud som om de er lavet med et pisseskarpt rivejern. Så ville jeg sidde og glo på den til det holdt op med at gøre ondt, og så ville jeg spritte den af med hospitalssprit, mens jeg tænkte på, om man mon kan blive fuld af at suge saften ud af de der små servietter.

Jeg har lyst til at få langt hår og lære at spille guitar. Så ville jeg spille på sådan nogle små, røgfyldte steder, hvor lydmanden bare var den, der nu tændte på kontakten, og hvor der kun var en slags glas til alt. Jeg ville nok ikke have klistermærker på min guitarkasse. Men det ville helt sikkert være en kasse.

Jeg har lyst til at sætte mig på nogens bagagebærer og se, hvor vi skal hen. Uden at tage stilling til noget som helst. Selvom det vist mest var i 80’erne og 90’erne, at man sad bagpå hinanden.

Jeg har lyst til at blive en af dem, der stikker af kun med kontanter og pas. Jeg ville nok også tage min tandbørste med. Men ingen ville vide, hvor jeg tog hen. Så ville jeg bo i Argentina med min ven Diabetikeren, og vi ville ligge i hver sin hængekøje hele dagen og læse og drikke kaffe og snakke om livet. Og når folk så fandt os om 30 år, var vi helt pæne, og han havde panamahat på, og jeg var sådan en, der lavede ting i ler. Og vi var helt afklarede og spekulerede ikke længere over meningen med ting.

Jeg har lyst til at være mere som De Glade. De Glade, der har parvenner, som de kalder for vennepar. De Glade, der altid kan huske, hvordan de kom hjem i nat, og aldrig behøver først at kradse stivnet sprut af telefonen for at tjekke, om de har sendt beskeder til folk, de ikke skulle have kontaktet kl 03.30 en fredag nat. De Glade rummer ting, ordner ting og husker altid at støvsuge sofaen. De Glade læser Alt For Damerne og Euroman og kan godt klæde sig i lag-på-lag. De Glade spiser meget brunch og går mange ture. Sådan vil jeg også være.

Jeg har lyst til at sige mere end 20% af, hvad jeg tænker. Så ville jeg a) ikke tænke nær så meget, og b) nok have lavere blodtryk. Til gengæld ville jeg nok komme i en form for knibe. Så jeg siger næsten ingenting.

Jeg har lyst til at have den perfekte hemmelighed og ikke dele den med nogen. Det lyder totalt som noget Poul Krebs ville have skrevet.

5 Comments
  1. Lene K permalink

    Helle, jeg elsker dig. Tak.

    /Lene K

  2. Jeg læste først “De glade” som “De gale”.
    Men ja, vil gerne tilslutte mig ovenstående kommentar. Du er god.

  3. Dagmar permalink

    Hvis bare du gad skrive alt det jeg skulle sige til alle, så var det nok bedst sådan.

  4. Jeg er så pissebange for at blive en af De Glade! Men fabelhaft ellers!

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS