Skip to content

Nå men skal du så hjem til jul?

by Helle on December 26th, 2012

Det er jo ikke fordi jeg ikke ved, hvad du mener, når du spørger. Jeg er udmærket godt klar over det. Det er bare ret forkert.

Jeg var ikke hjemme i julen. Jeg var (som en ægte skilsmissevoksen) først hos min mor og så hos min far, og imens længtes jeg efter at være ægte hjemme. Hvor jeg bor. Hvor jeg har alle mine ting, hvor folk skal gøre som JEG siger, og hvor der er stille (ish).
Hvor mine respektive forældre bor, har ikke været “hjemme” for mig i ti år. Bevares, jeg kan finde rundt med lukkede øjne, jeg ved hvor alting er, og jeg suger ikke maven ind, når jeg er der. Men det er ikke hjemme.

Jeg har tilbragt to et halvt døgn med min familie. Det var nok to døgn for længe. Og jah, det er da ærgerligt, at jeg ikke er den type, der sidder og nyder samvær og leger med glaskugler og spiller spil. Det er da ærgerligt at jeg bruger så meget energi (virkelig meget. Jeg er helt flad) på at være sur over at diverse familiemedlemmer har foretaget latterlige valg/har lange negle/ryger/larmer/ikke sender kaffen videre. Og det er da også ærgerligt at jeg skal tælle ned til jeg skal hjem (ægte hjem) igen næsten med det samme jeg er ankommet.
Men jeg kan virkelig ikke gøre for det.

Det er ikke fordi jeg hader nogen af dem (ret lang tid ad gangen). Det er bare fordi vi passer så lidt sammen og mangler 100% forståelse for, hvorfor de andre gør, som de gør.
Jeg forstår ikke, hvorfor de andre bliver skilt, har latterlige kærester, får uplanlagte børn med uplanlagte mennesker, er afhængige af opmærksomhed, medlidenhed eller det der er værre, hvorfor det de nu engang er havnet i er godt nok, og hvorfor de aldrig gør noget ved det, de er sure over.
De andre forstår ikke hvorfor jeg ikke ringer, hvorfor jeg er så sur, hvorfor jeg ikke gider tage bussen ud at besøge dem, hvorfor jeg ikke har en bil, hvorfor jeg ikke er gift, hvorfor jeg ikke vil have børn, hvorfor jeg ikke går til holdsport og hvorfor jeg ikke inviterer dem på besøg.
Og så sidder vi i hvert vores hjørne og undgår at forstå hinanden. Nogle af os er dårligere til at skjule det end andre.  Jeg er ret dårlig til det efter et par timer.

De sidste fem år har jeg øvet mig i at gro en rygrad og holde op med at være høj af stress og dårlig samvittighed halvandet døgn efter hvert julebesøg. Det er ikke lykkes endnu.
Måske næste år. Når jeg heller ikke skal hjem til jul.

One Comment
  1. Jeg håber det lykkes for dig en dag. glædelig baghjul.

    I det mindste spiller Liverpool godt i øjebli…. DOH.

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS