Skip to content
May 5 14

Forstyrrende elementer i hverdagen

by Helle

Jeg er sløj. Der er ikke andet at sige til det. Sidste indlæg i februar. Hjælper det at jeg har op til flere kvarte indlæg i hjernen? Hvor der også bruges plads på at overveje spørgsmål som “hvordan twerker man sådan rigtigt?”, “har man lymfearrangement i hovedet?” og “gad vide hvor ung jeg egentlig ser ud”. Jeg kunne godt love at skrive oftere, men det ville lægge unødigt pres på både mig og hele den store skare, der naturligvis ville tiljuble mig.

Men altså. Grunden til at jeg ikke har skrevet noget som helst er dels at jeg er flyttet og er blevet et meget rummeligt menneske, og dels at jeg har fået den store tv-pakke og tit er alene hjemme. Nok mest det sidste.
Og så har jeg fået nye naboer. Som man hilser på på trappen. Og genboer. Som jeg har gloet så meget på, at de næsten aldrig er hjemme længere. Så med en travl hverdag, hvor man skal se, hvad der foregår i lægeserie, hos de unge mødre og i Singleliv, lære at lave souffle OG prøve at kortlægge, hvornår og hvorfor Birgitte oppe på 4. tramper og samler ting, så er der bare ikke tid til at skrive noget.

Det er lidt ærgerligt, for det er masser at skrive om. Lysgamle, der hver aften tænder to stearinlys i vinduet (inde i mit hoved er det fordi hans kone er død, og han har lovet at tænde dem for hende. Og tilsyneladende kun gå i lilla tøj), Gardingamle, der har stofgardiner og holder bridgeaften om søndagen, Så-Sagde-Jeg-Også nede i stuen, som altid ordner ting og er den der sørger for sedler og bankting, Weirdoparret to haver længere henne, som drikker cola om morgenen og laver fagter der ligner at de planlægger at fælde træer, og ikke mindst Dækkeservietparret, der bor overfor, men gerne vil have noget større.

Alt det sætter en stopper for min hverdag, som den var før, og derfor har jeg simpelthen ikke kunnet koncentrere mig om at skrive et eneste ord. Plus, Jeg har haft en virkelig god seriestime. Og temmelig lavt blodtryk.
Indtil i går, hvor jeg fandt en stor (dyre)lort ude på græsplænen. To be continued.

Feb 19 14

Den Store Flytteguide, Del 1

by Helle

Der er virkelig mange gange i livet, hvor man ville ønske at nogen havde lavet en manual eller en liste, man kunne krydse af på. Når man får en kæreste, når man skal lære at lave pandesovs, når man skal søge job, når man skal vælge uddannelse, når man skal lære at gå på toilettet hos sin kæreste, når man får børn (har jeg hørt), når man skal lave en middag med mere end to retter og når man flytter.

Jeg er startet bagfra på den lange liste af ting,  man skal have manualer til. Mest fordi jeg ikke er så god til de andre ting (bortset fra pandesovsen. Jeg acer pandesovs), men også fordi det er vigtigt.
At flytte kan deles op i to faser. 1 og 2. Op og ned. Ud og ind. Her får du del 1. Op. Ud.

  • Hav et sted at flytte hen. Det er alfa og omega. Virkelig.
  • Husk at tjekke om dine nye naboer er assholes. Du vil ikke overraskes af en pikspillende, kæderygende nabo, som du skal trækkes med indtil a) han dør, b) du dør, c) du kan sælge til en anden, der er lige så dum som dig.
  • Uddeleger. Det er vigtigt. I mit tilfælde har jeg uddelegeret alt andet end bobleplast, malerpap og skafning af flyttehjælp. Ikke fordi jeg ikke selv kan finde ud af det andet, men fordi jeg ikke gider. Virkelig.
  • Skaf frivillige. Lok gerne med mad, sprut og sjov. Det virker. Familiemedlemmer kan guilttrippes og forventer således ikke mad på dagen.
  • Bobleplast. Og hvis du ikke gider pakke ting ind i det, kan du poppe det for at modvirke stress.
  • Pak kasserne lidt ad gangen. Det virker pisse godt. Vi flytter om 14 dage, og vi har allerede pakket 4,5 kasser. Det her kommer til at gå mega hurtigt.
  • Smid ting ud. Også selvom du tænker at du nok får brug for det senere. Hvis du ikke gider bære det op på 3. sal, har du ikke brug for det. Easy.
  • Fald tidligst i “det gider vi ikke gøre, for vi skal snart flytte”-fælden tre uger før afgang. Ellers ender du med at bo mega klamt. Ikke at jeg bor klamt nu…overhovedet. Nogen støvsugede i hvert fald på et tidspunkt i sidste uge.
  • Aftal hvem der er ansvarlig for at den anden ikke pakker kasser kun med bøger/musik/bly.
  • Er du den der ikke ser pointen i at blande ting i kasserne og hellere vil pakke alle bøger/musik/ting af bly i samme kasse, så gør nar ad den, der har ansvaret for at stoppe dig.
  • Læg en mega god plan for flyttedagen.
  • Væn dig til tanken om at planen nok ikke bliver overholdt (og at nogen kommer til at tabe noget/lave mærker i dine nymalede gulve/smadre alle dine vinglas/smadre dørkarmen nede i stuen hos Og Så Sagde Jeg Også-Damen.
  • Vær ualmindeligt glad for at der findes folk, der gider bruge deres lørdag på at bære dine ting.

 

Følger du denne liste, skal du nok få hele lortet ud af den rotterede, du bor i nu. Stay tuned for Del 2 (som bliver markant anderledes end planlagt, hvis de hvide trægulve giver mig varige psykiske men).

Dec 18 13

Køb bananer, dit store sellout

by Helle

Hvis du er den snerpede type, tænker du nok at jeg er et giga sellout. Det vil jeg gerne have lov at lukke op og skide ned i. Jeg har nemlig sagt ja tak til en tur i teateret. Jeg kommer så sjældent ud, så når Århus Teater spørger pænt, så siger man pænt ja tak.
Det foregik nogenlunde a la:
Teater: “har du lyst til at se Dagen Før?” Mig: “Æh, men du ved godt, jeg hader næsten alting og især Kim Larsen?” Teater “ja ja. Kom bare”. Så det gjorde jeg.

Jeps. Jeg har set en teaterkoncert. Med Kim Larsen-sange. Det er en kombi af to af de ting, jeg bryder mig mindst om i verden. Men siden mit (lidt tidlige) nytårsforsæt er at gøre flere seje ting, jeg ikke har planlagt, tog jeg min mest kulturelle voksenven under armen og tog til premiere på Dagen Før en fredag aften på Århus Teater (Det er totalt med vilje, jeg skriver Århus med Å. Mere om det en anden dag).

Jeg har aldrig været inde i salen på teateret. Allerede der døde jeg lidt af pænhed. Der er velour og lamper der glitrer, og i loftet er der svaner og guld og endnu mere glitter. Så jeg brugte de første fem minutter på at glo op i loftet (Ja. Jeg Instagrammede det. So sue me). Vi havde fået plads lige midt i salen. Række 9, sæde 1 og 3. Det er let.  Vi kom først, så glædesstrålende indtog vi vores pladser lige i midten og snakkede højt og længe om at nu behøvede vi ikke rejse os op for alle dem, der kom for sent, for alle de lige numre, skulle jo gå ind fra den anden side. Det viser sig at det er markant sværere for voksne mennesker at se forskel på lige og ulige tal, end man skulle tro. Det er jo ikke fordi det er 16.000% elementært eller noget.

Efter Den Store Regneøvelse kom alle store og små retards på plads, og så var jeg klar. Min forventning var mest at nu skulle jeg bruge to timer i selskab med en Kim Larsen-imitator, der vrælede KØØØB BANAAAAJJJJNEEERRRR ud over scenekanten, og det store glansnummer ville være århundredets idiotsang Kvinde Min.

Scenografien er helt pæn og enkel og næsten strippet for alt muligt symbolsk pis, som man alligevel aldrig helt ved, hvad skal forestille. Og så snakker de ikke. Det er simpelthen så rart. Det er kun sange. Som en ægte hater kender jeg måske lidt over halvdelen (man har jo aldrig gået rigtigt på efterskole, hvis man ikke har haft et godt øje til ham den pæne, der kunne spille Kvinde Min på guitar).

Men lige pludselig sad jeg der i mørket og smilede over Rita, Dagen Før og Hvileløse Hjerte. Især Hvileløse Hjerte. Normalt er det en værre lortesang. Efter i fredags er det den, jeg bedst kan huske. Den, og så Tarzan Mama Mia, hvor man stadig har lyst til at råbe med på omkvædet og dreje så hurtigt rundt, at man bliver svimmel.

Det var helt klart 1. akt, der rykkede mest ved mig. Nok fordi jeg startede med verdens laveste forventninger. Efter pausen, hvor jeg både fik vin og et glimt af Thorkild Simonsen, var jeg helt begejstret, og faldt lidt sammen. Kun Fru Sauterne fra 2. akt har sat sig sådan helt fast. Men det var ikke dårligt. Det var bare ikke nær så godt.
Til slut stod jeg helt som de andre op og klappede i takt (hvem ER det der bestemmer, når vi som publikum pludselig klapper i en anden takt under et bifald? Hvem fanden er det der styrer det lort?), og jeg mente det faktisk [det her er mit skriftlige begejstrede ansigt].

Selvfølgelig er der sange, der stadig er noget lort. Og selvfølgelig klapper publikum på 2 og 4 (og nogle gange også på 1 og 3). Men jeg har overrasket både mig selv og folk, der kender mig, ved at synes godt om noget. Hvis man var i det humør, kunne man måske endda godt have knebet en tåre til Dagen Før eller Rita. Altså hvis man havde lidt lavt blodsukker og var lidt træt.
Jeg havde ikke fanget nogen form for symbolik i noget uden min kulturelle voksenven, men jeg tror helt ærligt ikke det betød så meget. Ikke for mig, i hvert fald. Hvis man er typen, kan man sikkert få en masse ud af scenografien, dansen, rækkefølgen og hvad ved jeg. Jeg blev mest bare glad af det.

Nårh ja. Og så er Jimmy Jørgensen med. Den pæne mand. Men de voldtager ikke hans medvirken og koger suppe på den. Han er med som de andre. Der er ingen star eller fedhedshovedperson. Der er bare 5 mennesker og et lille band. Jeg har en naturlig svaghed for mænd, der synger. Når de gør det iført heldragt, bliver det bare lidt bedre.
Seriøst, ikke? Jeg synes godt du kan gå ind og se den skide teaterkoncert. Hvis du gider, kan du købe billetter her.

Så Århus Teater, jeg er fan nu. Ikke af Kim Larsen. Eller af teaterkoncerter. Men af at prøve noget andet end det jeg plejer. Og virkelig af jeres Store Sal. Men please, indfør en hård straf til dem, der ikke kan kende forskel på højre/venstre og lige/ulige.

Hey og næste gang, ikke? Skal vi så ikke lave en med Thomas Helmig?