Skip to content
Nov 1 13

Det Store Persongalleri

by Helle

Jeg bor i nærheden af en række idioter. Det er udelukkende deres skyld. I starten, da jeg boede her, var der rent og stille, og der var aldrig nogen, der sked på fortovet. Mange ville mene at det bare er min egen skyld, fordi jeg tilsyneladende ikke er en særlig rummelig person. Det er naturligvis løgn. Derfor får du nu Den Komplette Gennemgang Af De Idioter, Jeg Må Trækkes Med Hver Dag (og også lidt om de idioter, jeg har boet op og ned ad gennem min tid i Slummen).

Familien Rotterøv
Gamle kendinge. De har boet der længere end os. Jeg ved det, for vi ville hellere have haft deres lejlighed. De bor på 4. I årenes løb har de avlet en rotteunge. En rotteunge, der nu er i løbealderen. I foråret var det cykelalderen. Hele året er trampolin et hit. Rotterøvene går med tunge skridt. Både tidligt og sent. F.eks. kl 0400. Rotterøvene kan godt lide at banke på ting. Længe. Rotterøvene vasker ofte tøj. Med den store centrifuge. Gud ved hvorfor, for de kommer meget sjældent ud. I skrivende stund er en undtagelse, for Rotteungen hamrer på metalgelænderet i opgangen med en hammer. Det synes Hr. og Fru Rotterøv er sjovt. Sikkert fordi de har læst i en bog, at man ikke må begrænse børn. Rotterøvene er Jordens værste overboere.

Smokey
Smokey bor inde ved siden af i den næste opgang. Vi deler luft og altanside med Smokey og Smokeys veninde. Smokey kan lide at ryge cigaretter. Mange af dem og tit. Det kan Smokey godt lide at gøre lige ved luftindtaget til mit soveværelse. Det kan Smokey ikke se noget problem i. Til gengæld kan hun godt lide at høre dansk rap. I sit værelse. Som deler væg med mit soveværelse. Der har boet mange forskellige i Smokeys lejlighed. Blandt andre Bald Guy, som røg virkelig mange smøger og løb virkelig mange ture. Han stillede sig hen i den anden ende af altanen på anmodning. Der har også boet Den Slidte, som var meget brun, havde extensions og nogle venner i spjældet. Hun skruede som regel ned, når man bad om det kl 01 om natten, og hun havde nogle virkelig dybe samtaler med sine KAMmerater ude på altanen.

Kvabbi
Jeg elsker Kvabbi. Det er simpelt. Kvabbi er italiener (og hans italienske ven bor lige nedenunder ham på 2. sal) og er nok døbt Paolo. Han har en kæreste, der også er italiener, og som tit råber af ham. De har en lille hund, der hedder Flabbi (no shit), som de hele tiden går tur med, og som gerne vil lege. Jeg vinker til Kvabbi og Flabbi hver eneste morgen kl 06:37, når jeg går ud til min cykel. Han vinker med fingrene og siger gebrokkent godmorgen og holder ofte døren. Kvabbi og hans italienske venner kan godt lide fodbold. Helst Napoli. Derfor kan jeg altid høre, når Napoli spiller og scorer. Til gengæld kan jeg også altid lugte, når de har været i bad. Det er betryggende. Kvabbi og hans kæreste hænger kranse på døren til jul og går ud med deres skrald. Kvabbi har altid en rygsæk på. ALtid. Nogle gange har han en øl i den. Andre gange er det et mysterie for mig, hvad der er i den. Men den sidder altid godt fast på nakken af ham. Jeg elsker Kvabbi,

Pernille&Pernille
Underboerne. De kan ikke benytte en grill, om deres liv så afhang af det. Det resulterer i at vores liv ofte afhænger af, om de hurtigt bliver færdige med at grille deres meximarinerede *stiiiks” fra Netto mens de ryger os ud. Pernille&Pernille synes det er lidt træls, at de ikke scorer til Kapsejladsen. Pernille og Pernille betaler med garanti ikke selv deres husleje. Til gengæld GLÆder de sig til hele området er færdigt (den opmærksomme læser vil erindre noget om DildoKim fra kommunen, der bygger 6 etagers beboelse lige overfor), for så bliver det bare SÅ fedt. Pernille&Pernille har en kat, der hedder Karla, som de taler til som om den var et barn. Pernille&Pernille har også plasticblomster på altanen.
Før Pernille&Pernille kom til, boede Spejderne nedenunder. De var kommunefarvede, vaskede vinduer med en kop og havde stensikkert gået til spejder. Begge to. De er nok flyttet til Solbjerg.

Kim&Heidi
Jeg ved at Kim&Heidi hedder Kim&Heidi fordi de har et klistermærke på døren. Et hjerteformet klistermærke med blomster, hvor der står “Her bor Kim & Heidi”. Kim&Heidi har boet her længere end vi har. Kim har en Ford, som bliver vasket hver søndag. Grundigt. Kim har et job, hvor han har spidse sko på og nogle gange tager han afsted med rullekuffert og tøjpose. Heidi har en holder til magasiner, så hun ikke behøver at holde dem i hånden, når hun læser i dem på altanen. Kim&Heidi har et alarmklistermærke på deres vindue. Selvom der vist ikke er alarm på. Kim&Heidi virker underligt beroligende på mig. De gør mig helt rolig, og de er de eneste (udover Kvabbi), som jeg gider hilse på. Kim&Heidi er ordentlige.

Røde
Røde er rødhåret. Og slasket som teenagere er værst. Helt ranglet og iført dynevest. Røde bor i stuen. Det er meget tydeligt Rødes første forsøg på at bo alene. Det kan man primært se, når hans mor tropper op lørdag eftermiddag med Ikeaposen fyldt med vasketøj og udbryder “ER du ikke stået op endnu??!”, så hele opgangen kan høre det. Røde har ofte venner på besøg. Rødes venner er ikke så øvede i at styre branderter, så når de tropper op med deres jyske dialekter, rullemadrasser, soveposer og ølkasser, ved man den er gal. Natten igennem råber og drikker de og ringer på hos random folk i opgangen. Lidt senere på natten kaster de op, og på et eller andet tidspunkt stjæler de altid et eller andet, det kan være en stige, et skilt eller en cykel, som de stiller på Rødes altan. Næste dag er de stille. Ingen rydder op efter dem. Røde spiser mange chips. Mit forhold til Røde er lige blevet ambivalent, fordi han hjalp mig med at komme ind i opgangen under stormen. Men i store træk hader jeg Røde.

Udvalg af IdiotTeens
Derudover bor der et udvalg af IdiotTeens. Antallet stiger og falder alt efter om de bliver uvenner med deres bedsteveninder, der så flytter ud af lejligheden med gipsvæggen i midten. Ca. på hver etage er der en IdiotTeen. Her på 3. satte vores IdiotTeen ild til sin altankasse og lagde sig til at sove, for så at blive vækket af hele brandvæsenets store udtræk. IdiotTeens nede i stuen bruger ikke sengetøj, men drikker til gengæld meget proteindrik. IdiotTeens i alle opgangene ligger næsten alle sammen apatisk på deres senge og ser fjernsyn, hvis man kigger ind af vinduerne ca. kl 16. IdiotTeens er ikke meget for ting som at gå ud med skrald, parkere cyklerne andre steder end lige der, hvor de skal af, eller holde deres kæft. Kvaliteter, som jeg ellers sætter stor pris på.

Weird Smoking Lady
Weird Smoking Lady er sær. Hun går meget langsomt rundt mens hun ryger. Jeg nikker tit til hende. Kun fordi jeg har gloet så meget, så hun har lagt mærke til det. Weird Smoking Lady har to børn, tror jeg. Et almindeligt og et mongolbarn. Må man godt sige mongolbarn? De bliver hentet i taxa hver morgen, og mongolbarnet går også til dans i motionscenteret lige overfor. Mens Weird Smoking Lady ryger.

Marianne Eihilt
Skal med, fordi hun boede her, da jeg flyttede ind. Selveste Marianne Eihilt. Hun gik ofte tur med sin lille hund mens hun snakkede i telefon. Marianne D. Eihilt, som der stod på dørskiltet. Jeg ved det, for vi var ovre for at ringe på, den første nytårsaften vi havde her. Vi havde klistret hendes ansigt på bordbomber, og ville skåle med hende. Hun lukkede ikke op. Det tænker jeg var en god beslutning fra hendes side. Jeg vil mene at D’et i hendes mellemnavn står for DeOdorant.

Cockerspanielparret
Et par med en cockerspaniel. Jeg tror snart de flytter, for man får tit en cockerspaniel for at øve sig i at have børn, og kun Rotterøve ville have børn her ude i slummen. De ser normale ud, grænsende til røvkedelige.

Squaaardance m/k
Par nede på 2. Jeg er i tvivl om, hvorvidt de er flyttet, men jeg tror det ikke. Hun er Den Menneskelige Leverpostej. Han er høj, skaldet og har en minimotorcykel. De går til Squaredance, hvis man skal dømme efter rygmærkerne på hans jakker, og har en slags greyhound, der altid har dækken på. Squaaardance pudser ofte sin minimotorcykel. Og kører afsted på den om morgenen. I ramme alvor.

Ham Med Hunden
Almindeligt udseende fyr, lidt a la Crazy Daisy-looket omkring 2002, som altid lufter sin kærestes hund. Det er en hund i rottestørrelse. Det minimerer hans maskulinitet betragteligt. Jeg tror godt han er klar over det. Han samler ikke hundelort op.

Hundekællingen og Hundekællingens Kæreste
Jeg tror de er flyttet. Men. Hundekællingen havde en bulldog af en art og gik altid i sort. Hun nød at sidde i skrædderstilling i indkørslen og belære alle de nyindflyttede, 20-årige hundeejere om, hvordan man har en hund. Så havde hun altid pelshue på om vinteren. Sort pelshue. Hundekællingens Kæreste var altid iført læderjakke og cowboystøvler. Sommer og vinter. ALtid. Han er det egentlig stadig, for jeg så ham den anden dag. Hundekællingens Kæreste gik tit morgenturen med hunden. Tidligt. Mens han råbte i telefon eller til en af de let beundrende 20-årige, der også havde morgenturen. Hundekællingen og Hundekællingens Kæreste havde boet her i lang tid og så nok sig selv som sådan lidt reklamesmarte. De havde jo iPhones og alt muligt.
Jeg er ikke ked af at de er flyttet.

Læs med næste gang, når vi gennemgår det meget spændende område “Slummen” og alle dem nede i Netto, ovre til Gymnastik og henne i Scooterklubben. Du vil ikke gå glip af det.

Oct 12 13

Man er nødt til at have en plan

by Helle

- Nå. Hvordan har du det?

– Jeg har det fint.

– Hvad vil du gerne nå?

– Det ved jeg ikke.

– Hvad vil du gerne blive god til?

– Det ved jeg ikke.

– Hvad vil du gerne se tilbage på som gammel?

– Det ved jeg ikke. *Hvor* gammel?

– Hvorfor er du her, tror du?

– Fordi jeg er bange for at dø?

– Hrm. Hvad laver du i din fritid?

– Det ved jeg ikke. Ikke noget.

– Nå. Du virker forholdsvis normal, men jeg kan hjælpe dig med at lægge en plan. Det trænger du til. Vil du have en kop kaffe?

Omtrent sådan forløb mit første møde med Bjarne.
Man kunne sige at det bare en hans snedige forsøg på at få mig til at give ham penge for at høre på mig fortælle om random ting, jeg er blevet vred over i ugens løb, og at jeg vel bare kunne lave et regneark med de ting, der kunne være seje.
Men det kan jeg tydeligvis ikke.

Så derfor betaler jeg Bjarne for at stirre intenst på mig og sige ting som “Hvorfor tror du, du bliver så vred over det?”, “Det virker som om du har et kapløb med skæbnen” og “Det er der overhovedet ikke noget galt med”. Og jeg tror totalt på ham. For han ligner en, der har en rigtig familie, der griner og taler pænt og drikker te af brune lerkrus, mens de snakker om dengang de var på vandretur i Norge. Og om aftenen får de sammenkogt og bag-in-box rødvin i skibsglas og de er alle sammen helt rummelige og taler om politik, selvom de ikke er enige. De har sikkert også en brændeovn.

Hvis det stod til Bjarne, gik jeg ud og fandt noget, jeg gerne ville. Og så gjorde jeg det. 100% med vilje. Bjarne synes åbenbart at det er urealistisk at alt, hvad der sker, er tilfælde. Af en mand, der bruger ord som “skæbne”, synes jeg han er ret tør lige med hensyn til det. Jeg kan se, når vi taler om detaljeplanlagte dage med rækkefølger og klokkeslet og afhængigheder, at Bjarne sidder og kvæles i ordet “mindfulness”. Lige der synes han nok det er lidt ærgerligt at han har lovet aldrig at bede mig om at gøgle, skrive eller lave nogen form for øvelser. Det må han hæve sin fede hyre for andre steder.

Man er nødt til at have en plan, siger Bjarne. Så jeg lægger en. Sådan i store træk. Jeg ved ikke hvornår. Det skal lige passe ind.

 

Aug 11 13

Det siger mig ikke en skid

by Helle

Nu er vi snart alle sammen færdige med at holde sommerferie. Heldigvis. Så kan vi måske slippe for tvangsafslapning, at være længe oppe, “få noget ud af dagen” og “få fyldt tanken op”.
Snart kan vi komme tilbage til rytmen med at stå op, tænke “hold kæft, jeg ligner en mand”, gå på arbejde, have frokosten som dagens højdepunkt, gå hjem, falde bevidstløs omkuld mens man overvejer, hvad man skal smelte ost på til aftensmad, se nyheder og overveje, hvornår jorden går under, gå i seng og regne ud, at der er alt for få timer, til man skal op igen. Snart kan vi igen komme tilbage til at tænke mandag morgen “hold nu kæft, den her uge slutter bare aldrig”, indtil man står udenfor sin gadedør onsdag aften efter arbejde og tænker “hm. Måske bliver det alligevel fredag på et tidspunkt”. Snart kan vi igen ægte fejre weekenden med fredagschablis og nøje overveje, hvem og hvad vi gider bruge vores ca 52 timer på indtil vi igen står der mandag morgen og glor og tænker “fuckfuckfuck, bare jeg ikke har et møde med rigtige mennesker i dag, for jeg tror ikke jeg kan tale”. Det bliver skønt.

Mange har været ved havet i ferien. For at “blive tanket op”. Den slags siger mig ikke en skid. Hver gang jeg er i nærheden af havet, prøver jeg at fremkalde den der “uuuh, jeg er tanket op”-følelse, og hver gang tænker jeg efter 5 minutter “FOR FANDEN I HELVEDE!!! Hvorfor skal det blæse sådan? Og hvor fanden slukker man den forpulede Swussscchhh-lyd?”. Havet irriterer mig. Den der evindelige raslen og skratten, sandet, stenene, plasticflaskerne efterladt af tyskerne, den menneskelort der ligger oppe i klitterne og alle de folk, der “baaare går og bliver tanket op!”.
Havet siger mig ikke en skid. Jeg vil helst være fri for at bo ved havet. Så er der jo mere plads til alle dem, der bare ikke kan få nok.

Vi skal også huske at læse, når vi har ferie. Hvornår, ved jeg virkelig ikke, for vi skal jo også hygge os og have noget ud af dagen og nyde ting og Instagramme vores drinks og grille alt mellem himmel og jord. Så hvornår skal vi læse? Og hvad? For jeg har ærligt talt mest lyst til at læse gamle udgaver af Ude og Hjemme og Femina frem for at bruge tre dage på at jagte DEN bog, som jeg kan holde ud at læse. Nogle gange er man heldig, andre gange er man virkelig uheldig og ender med flere timer af sit liv, som man bare ikke får igen. Og ja, nogle gange har jeg noget imod kvindelige forfattere. Fordi det altid handler om nogens mor, om at shoppe, om at være karrieremor (som jo naturligvis er alle kvinders drøm), om at blive skilt eller om at skrive Gud-ved-hvilken-nummer Nynne i rækken af “arj, hvor er jeg bare skør og fjollet og kan ingenting og bruger alle mine penge på sushi og kjoler, men jeg klarer den alligevel”-idiotbøger, der iøvrigt er med til at der sidder en horde af nogleog20-årige kvinder iført chiffon og spiser rå fisk og drikker billig hvidvin mens de forsikrer hinanden og deres Facebookvenner om, at det “baaaare er livet med tøZerne”.

Så skal vi også have koldskål. Og tilsyneladende gider vi ikke lave lortet selv, for hvert år rapporterer medierne om udsolgt koldskål, og hvert år bugner hylderne af kærnemælk (for den retarderede; kærnemælk er hovedbestanddelen i din koldskål. Sammen med sukker, æg, vanilje og E-numre). Og folk labber det i sig. Både nyheden og den sure, langtidsholdbare koldskål. For det er jo sommer.

Hver sommer bliver vi solskoldede. Så lægger vi sjove billeder på Facebook/Ekstrabladet af os selv, der har tegnet en pik i solcreme på ryggen og nu får et penisformet udsnit i forstadiet til hudkræft. Og vi griner og siger “jah, jeg var jo helt vildt fuld” eller “jamen, ellers bliver jeg jo aldrig brun”, mens vi googler “kur mod solskoldning” “gratis kur mod solskoldning” “bedste kur mod solskoldning”. Og nogle gange endda deler solskoldning i to ord. For det er jo bare for sjov. Og vi kender jo alle sammen en, der blev 120 år og samtidig røg 60 smøger om dagen og aldrig brugte solcreme, og mon ikke bare Nivea er ude efter vores penge?
Folk, der tager billeder af deres solskoldninger, siger mig ikke en skid.

I MIN sommerferie har jeg ikke spist så meget koldskål. Jeg har ikke badet. Jeg VAR ved vandet. Men det var ikke den slags, der “fylder op”. Det var en sø. Og Kattegat. Jeg har kigget på kornmarker og træer. Jeg har stresset over, hvilke bøger jeg skulle læse, og jeg har haft dårlig afslapningssamvittighed. Jeg har ikke grillet så meget. Jeg er ikke blevet solskoldet (når det sker FØR ens ferie, tæller det jo teknisk set ikke med). Jeg har ikke hørt nok musik. Jeg har ikke sovet nok til middag. Jeg har ikke fået ryddet op. Jeg har ikke fået løbet lange ture. Til gengæld har jeg kun været sammen med folk, jeg gider være sammen med. Og resten siger mig sådan set ikke en skid.