dancinghell

Der er ingen forsætter

Jeg har ikke rigtigt nogen nytårsforsætter. Udover at jeg virkelig gerne vil kunne lide grape, fordi det er sådan en pæn frugt. En skam at den smager som i helvede.

Der er ingen, jeg vil være flinkere overfor. Der er ingen (sådan rigtigt) jeg kunne tænke mig at skære væk. Der er ikke noget, jeg kunne tænke mig at holde op med at spise. Tværtimod tænker jeg at jeg nok ikke helt spiser nok chips og dip. Jeg går til gymnastik, når jeg synes. Når det ikke er koldt eller latterligt, løber jeg en tur. Eller når solopgangen tegner til at blive ret pæn.

Jeg er ude hver dag. Selv når jeg aftaler med mig selv at jeg ikke gider. Det er ikke altid min egen fortjeneste, og det er nok meget godt. Jeg går i seng  i ordentlig tid, og jeg drikker ret meget vand. Og så kan jeg godt lide kål.

Så når jeg er så ordentlig, så må det jo være verden, der skal justeres lidt. Verden kan jo begynde med det her:

Så  imens verden lige får styr på de par forsætter, vil jeg sidde i solen og kigge på himlen, der er helt hysterisk blå (og blive lidt rasende indeni over 1. jeg må ikke male loftet i køkkenet blåt og 2. man kan sikkert ikke engang få en blå maling, der kan ligne det) og solen, der glimter i maven på mågerne. Så fredelig kan man være i ca 12 minutter. Men det er også fint nok. Jeg har brug for al dem fredelighed, der kan tæves frem, når jeg i morgen ikke har ferie længere, og derfor skal mene noget om ting og sige godmorgen til virkelig mange mennesker.

Heldigvis er jeg så ordentlig en person, så jeg ikke behøver nytårsforsætter. Heldigvis for det.

← Home