dancinghell

Det er altså ikke fordi jeg er sur

Smileys. Lodrette, vandrette, med eller uden patter, øjne, hår eller tunger. Mange bruger dem. Til alt. Også når de skriver til mig. -og det må man gerne! ...hvis det er det man vil. Man skal bare ikke forvente, at jeg også gør det.

Jeg bliver så forvirret over folks brug af smileys. Ofte kommer jeg endda til at læse dem, når de er den slags, hvor "munden" er et D eller et C (jo, det tror jeg nok godt man kan. Jeg ved bare ikke hvad det betyder), og jeg undrer mig over, hvorfor man slutter sin sætning med [kolon]OD.(..overdosis? Virkelig?).

Jeg har accepteret brugen af smileys i mails af alle arter, nogle gange kan det endda være rart, når det sådan lige understreger tonen....men jeg KAN ikke få mig selv til at bruge dem. Jeg prøvede en enkelt gang, men det virkede mere forkert end...ja, end at give fremmede mennesker et knus, snyde til eksamen eller stemme på enhedslisten (jo, det må jeg godt sige, og hvis du synes jeg er en halvhjerne af den grund, kan du jo slette mig fra din reader).

Når jeg så svarer på en mail, hvor afsenderen har brugt x antal smileys, bliver jeg altid i tvivl om, hvorvidt jeg fremstår som sur/hjerteløs/snerpet/fornærmet. Jeg er sjældent nogen af delene (ok, snerpet er jeg nogle gange. Et par gange om ugen. Max!). Hvis man kender mig, ved man det godt. Hvis ikke, skulle man nok spare på smileys i sine mails. Just in case.

Så ja, giv los med smileys, det generer mig ikke ret meget (medmindre du er min bankdame. Så må du faktisk godt holde op med det). -og når jeg så svarer, og der ikke er så meget som en lille, syg smiley at spore, er det ikke fordi jeg er sur eller fornærmet, det er fordi jeg ikke synes jeg kan slippe afsted med den slags, og fordi jeg regner med at du er klog nok til at fange mine fantastiske jokes alligevel. For dem er der mange af, og de er utroligt fantastiske.

← Home