dancinghell

Hvis du alligevel tager dig sammen, må jeg så ikke komme med?

Sover du nok ? Jeg gør ikke. Man kan mest kun se det, hvis man godt ved, jeg ikke plejer at ligne og lyde som en mand. Ved man ikke det, kan man ikke se det. Herregud, nogle gange kan jeg ikke engang selv se det.

"Nå, men skal du så ikke sove mere, hva'?" -kunne man sige. Næ, det tror jeg faktisk ikke jeg skal. Der er hundrede fordele, og kun et par ganske små ulemper ved at stå op kl 5 om morgenen. Hundrede fordele såsom:

Ulemperne er pissesmå og primært forbundet til at jeg heller ikke rigtigt sover, indtil jeg står op. Men de er pissesmå. Det gør jo ikke så meget, at jeg altid har en puls på 160, at jeg har fået den der hoste, som sidder fast med pigtråd et sted nede i brystkassen eller at jeg nogle gange lyder som om jeg er fuld, selvom jeg i virkeligheden bare er træt.

Det, der i virkeligheden gør mig noget, er måden, jeg har lyst til at tude over alt på. Over at netforbindelsen i toget er røget, over at folk har digitalure, over at min telefon ikke har ringet i tre dage (tre dage! 3!), over at der er is på havet eller over at jeg ikke ved, om jeg har lyst til at spise fisk eller kylling til aften.

Jeg har lyst til at nogen ville tage mig sammen, for jeg kan tydeligvis ikke selv. Uden at tude.

← Home