dancinghell

Hvordan går det?

Jeg har fået en besked. Fra min storebror. Som jeg officielt ikke bryder mig om (en semibeslutning, der giver mig ondt i maven af dårlig samvittighed). "Hvordan går det?" Der er tre mulige svar. Så kan du selv gætte om, hvilket jeg brugte.

  1. "Vil du virkelig vide det, eller er det bare en dårlig icebreaker, så du kan få en samtale i gang, så du kan fortælle mig om, hvor unfair det bare er at din ekskæreste IGEN har afvist at snave dig, og det er jo utroligt, for I har jo begge to børn, og så må I jo være skabt for hinanden, for Gud forbyde du skulle klare dig selv i bare et eneste skide splitsekund, og desuden er alle onde ved dig, men heldigvis er du tapper? Fordi hvis det bare er derfor, rager det sådan set ikke dig, hvordan det går. Ring, når du har fået dig et par nosser og kan tale med folk uden at være fuld."

  2. "Det går helt fint, hvordan går det med dig? Synes du ikke bare det er helt pløk med vores ringforlovede lillebror og hans gravide, tofarvede dame? [her kan vi så bonde over usselheden hos vores andre søskende, en meget effektiv metode til at skabe en falsk følelse af samhørighed]"

  3. Radiostilhed fra min side (med dertilhørende dårlig samvittighed, selvfølgelig), som sikkert ikke er den straf, jeg forestiller mig, fordi idioten kun kontakter folk når han er fuld, og glemmer det bagefter, og derfor ikke sidder og funderer over, hvad han har gjort forkert, siden hans lillesøster ikke gider svare på hans beskeder eller tage telefonen når han ringer.

"Hvordan går det?" er jordens mest irriterende spørgsmål.

← Home