dancinghell

Hvorfor? Hvem? Hvordan? Hva?

Selvom jeg er oldgammel, er der stadig hundrede ting, jeg gerne vil have svar på. Ting, der holder mig vågen om natten, og ting, jeg går og får ondt i maven over. Så svar lige, hva?

  1. Hvorfor er de fleste menneskers løsning på alle problemer altid at få et parcelhus/noget pik, være lidt tolerant, tænk hvis det var dig? Jeg gider sgu da ikke have et parcelhus med pik, jeg er lige præcis så tolerant, som jeg kan holde ud at være, og det er lige netop IKKE mig. Derfor. Så jeg vil faktisk gerne have en ægte løsning.
  2. Hvorfor er der så mange reklamer på TV3? Er der nogen der ved, om det virker? Er det kun mig, der benytter alle reklamepauserne til at gå på toilettet kun for at slippe for at høre på Ulf Pilgaard og ham fra Robinson?
  3. Kan folk godt se, når man har vendt sine strømper forkert og derfor føler sig lidt off hele dagen?
  4. Er jeg for gammel til at blive kendt?
  5. Hvad fanden er det nu lige der er det samme som "delete" på en mac?
  6. Hvorfor taler mænd med babystemme til deres hunde og kalder sig selv for "far"? Personligt synes jeg det er megaulækkert.
  7. Hvorfor er det så svært for folk at få et nej-tak-til-reklamer-skilt? Er det fordi det er svært at bestille det? Er det svært at stave sig igennem BÅDE sit navn OG sin adresse? Det er tilsyneladende ikke fordi man har brug for reklamerne, for så ville man vel ikke bare hive dem ud af sin postkasse, og smide dem på gulvet, ville man? Det ville man måske...
  8. Hvorfor er det egentlig ikke ok ikke at ville have børn? Folk med børn tror automatisk man er hjerneskadet eller "ændrer mening om et par år". Hvorfor kan det ikke bare være fordi man synes børn er intetsigende, og faktisk tit ret ulækre, og man synes det er bedst, at man bare kan skride, når de larmer?
  9. Hvorfor er det "kendte" der skal være med i den fesne, danske udgave af Masterchef? Hva? Jeg er røvtræt af programmer med kendte. Især fordi de, der er med, sjældent er kendte. Den eneste ægte kendte vi har i DK er sgu da Michael Laudrup. Det ved alle.
  10. Hvem er det der spiller bingo på nettet? Hvem?? De fattige arbejdsløse? For så burde nogen sgu da fortælle dem, at det er spild af dagpenge.

← Home