dancinghell

Jeg orker det næsten ikke

Jeg orker næsten ikke Mikael Jarnvig og hans nårh ja, man kan vel ligeså godt kalde en spade for en spade, fisseskæg.
Jeg orker heller ikke at regne ud om jeg skal melde min SU fra på et tidspunkt. Hvorfor er det ikke gratis at have en revisor?
Jeg orker næsten heller ikke at udleve det jeg har lovet mig selv; at sige nej når jeg faktisk mener det. Første skridt var at decline en invitation på Facebook. Så modig er jeg bare. Jeg når nok aldrig op på det niveau, hvor jeg siger nej op i nogens åbne ansigt. Nogen kunne jo få det indtryk at jeg ikke brød mig om dem, og dermed holde op med at synes om mig. -og det er det eneste der ikke må ske. Åbenbart.
Jeg orker næsten ikke at "holde mig i form", når jeg åbenlyst ikke bliver holdt i nogen som helst form, men bare flyder ud alle mulige steder og er begyndt at overveje om jeg bare skal acceptere at jeg er "bygget som en sprinter". Det lyder trods alt bedre end "store knogler", " som som Carles Puyol" eller "hende fra tv-avisen".
Jeg orker næsten ikke at vente et helt år på at blive voksen og meget meget klog, og jeg får lidt lyst til at ligge i fosterstilling ved tanken om semesterstart, dårlig lektiesamvittighed, madpakker og TÅbelige folk. Jo, man må godt sige at nogle af de andre børn fra klassen er TÅbelige. For det passer.
Jeg orker heller ikke lige at tage stilling til noget. Hvad skal jeg spise? Hvad skal jeg tage på? Hvem skal jeg ignorere? Hvad skal jeg have dårlig samvittighed over i dag? Hvem skal jeg hate på? Skal jeg have en middagssøvn? Gider jeg overhovedet være et rigtigt voksent menneske, når den tid kommer?
Mest af alt orker jeg altså ikke at sætte mig ind i håndbold, aktier og Excel. Så må det briste eller bære.

← Home