dancinghell

Karriereguide - ni erhverv du skal overveje på en eller anden måde

Måske er du en af de idioter, der tror at du altid vil have sommerferier på tre måneder. Måske er du en af dem, der fik virkelig dårlige karakterer, fordi du ikke ved hvordan man analyserer Tove Ditlevsen. Måske er du en af dem, der går lidt i panik over at du lige NU skal vælge, hvad du vil lave resten af livet (eller også kender du en der gør). Måske keder du dig bare sønder og sammen, og vi gerne lave noget andet og vigtigere. Så hermed en karriereguide, der lister  ni af de fedste og/eller mest nederen erhverv på kloden. Den kan bruges af alle.

1.Vinduespudser. Alle elsker vinduespudsere. Kan du komme i tanke om en god grund til at hade en vinduespudser? Vinduespudsere får en masse lort at se, fordi de pudser folks vinduer. Hvor rart ville det ikke være at være den, der ordner det, ingen gider gøre selv (og som så få overhovedet kan. Hvor tit er du ikke end med hvide striber på vinduet? Også selvom du lavede det het ægte professionelle swirl med svaberen). Det lidt nederen ved det er at man er nødt til at være udenfor i regnvejr, og at de fleste tænker på dig som en upscale rengøringsdame. Og kun upscale fordi dit job involverer en stige.
1.Sygeplejerske. Morfin. Det er den bedste grund ever. Læger er den næstbedste grund. Alle sygeplejersker jeg kender, er tålmodige mennesker, der ejer evnen til at smalltalke OG guide dig udi hvilke piller der er de fedeste, forklare dig, hvorfor du "har det sådan lidt mærkeligt" og fortælle dig, hvad der ville ske, hvis du levede udelukkende af æg og vand. Det dårligste ved det job må være træskoene og de fake-denimveste, der bruges nogle steder.
1.Advokat. Det er kun fedt, hvis det er som i Ally. Ellers er det et erhverv oversvømmet at ældre mænd og lyshårede piger, der har set for meget Ally og godt kan lide at score bad boys på Crazy Daisy ved at sige, at de læser jura. Det er godt, at man kan have pænt tøj på på arbejde. Og at der er en minimalt forhøjet chance for at ende som en Stagetorn engang. Hvis man spiller sine kort rigtigt.
1.Musiker. Denne her er faktisk min. Jeg skal være singer-songwriter med langt, tykt, honningfarvet hår og guitar og en lille smule ondt i sjælen. Men ikke for meget. Ingen kan lide den kvindelige James Blunt. Så du må kun vælge denne her, hvis du a) allerede kan spille guitar eller b) er mand. En mandlig musiker kan være usandsynligt grim, og stadig få damer backstage. Eller andre steder. Er du mand og +30, så bliv bassist. Trust me.
1.Journalist. Fordi de vinder Cavlingpriser og får folk til at græde. Hvis du bare gerne vil interviewe kendte og skrive om mad, skal du finde på noget andet at lave. Den slags journalister er der nok af, og du bidrager på den måde kun til at gøre verden til et værre sted.
1.Fisker. Du får en båd og masser af frisk luft. Du fanger 100% sundhed og har vandtæt tøj på hele dagen. OG du kan næsten dagligt have den der følelse, man har, når man cykler hjem i regnvejr og glæder sig til at tage bukserne af, bare i større skala. Hvis du er en af de typer, der ikke kan lide fisk, skal du ikke blive fisker. I stedet skal du koncentrere dig om at holde op med at være vanskelig og så smage på maden.
1.Filmstjerne. Fordi de har store biler og pæne tænder, og tilsyneladende ikke rigtigt behøver nogen uddannelse. Paradise Hotel er ikke en film. Så det tæller ikke.
1.Blomsterhander. Det pæneste job i verden. Så har man en blomsterbutik med en, der kunne være ens bedste ven, og så står man dagen lang og binder buketter, hvori der IKKE indgår nelliker. Og man har en politik om ikke at sælge langstilkede, røde roser. Eller buketter af røde roser. Til gengæld har man mange lupiner og nogle solsikker. Og man har en aftale med den lille kaffebar lige overfor om at man får kaffe, hvis de får blomster. Og sådan bliver man lykkelig OG får frisk luft OG gør folk glade OG undgår at dø af stress. Hvis din yndlingsblomst er en rød rose, skal du ikke være blomsterhandler. Så skal du tage dig sammen.
1.Stewardesse. Fordi man får lov til at gå i den der lille flok med de andre stewardesser og kaptajnen gennem lufthavnen med trolleys og små hatte og le og se velplejet ud. Også selvom man lige har fløjet i 11 timer og der var en pisunge, der kastede op, og ham den fede i 54C hele tiden ringede efter cola. Og man får mulighed for at råbe "sååå letter viiiii" i telefonen mens man viser, hvordan man puster en redningsvest op. Du skal ikke være stewardesse, hvis du ikke kan lide mænd i uniformer, eller hvis du har uforholdsmæssigt store lægmuskler. Det kommer bare til at se dumt ud.

Sådan. Og så vil jeg egentlig ikke høre mere vrøvl om, at du ikke ved, hvad du skal med dit liv.

← Home