dancinghell

Man er nødt til at have en plan

Omtrent sådan forløb mit første møde med Bjarne.
Man kunne sige at det bare en hans snedige forsøg på at få mig til at give ham penge for at høre på mig fortælle om random ting, jeg er blevet vred over i ugens løb, og at jeg vel bare kunne lave et regneark med de ting, der kunne være seje.
Men det kan jeg tydeligvis ikke.

Så derfor betaler jeg Bjarne for at stirre intenst på mig og sige ting som "Hvorfor tror du, du bliver så vred over det?", "Det virker som om du har et kapløb med skæbnen" og "Det er der overhovedet ikke noget galt med". Og jeg tror totalt på ham. For han ligner en, der har en rigtig familie, der griner og taler pænt og drikker te af brune lerkrus, mens de snakker om dengang de var på vandretur i Norge. Og om aftenen får de sammenkogt og bag-in-box rødvin i skibsglas og de er alle sammen helt rummelige og taler om politik, selvom de ikke er enige. De har sikkert også en brændeovn.

Hvis det stod til Bjarne, gik jeg ud og fandt noget, jeg gerne ville. Og så gjorde jeg det. 100% med vilje. Bjarne synes åbenbart at det er urealistisk at alt, hvad der sker, er tilfælde. Af en mand, der bruger ord som "skæbne", synes jeg han er ret tør lige med hensyn til det. Jeg kan se, når vi taler om detaljeplanlagte dage med rækkefølger og klokkeslet og afhængigheder, at Bjarne sidder og kvæles i ordet "mindfulness". Lige der synes han nok det er lidt ærgerligt at han har lovet aldrig at bede mig om at gøgle, skrive eller lave nogen form for øvelser. Det må han hæve sin fede hyre for andre steder.

Man er nødt til at have en plan, siger Bjarne. Så jeg lægger en. Sådan i store træk. Jeg ved ikke hvornår. Det skal lige passe ind.

← Home