dancinghell

Min måde er den eneste rigtige

Jeg har nogle brødre. Hvis du følger min galde på Twitter, ved du, at de er nogle idioter. Jeg kan ikke tåle, når man forvalter ting fuldstændigt tåbeligt, og nøjes sådan som de gør. Jo de gør!

Hovedtrækkene i latterligheden er: 1) Normal pige slår op med idiotbror. 2) Idiotbror bliver fuldblodsidiot. 3) Idiotbror finder idiotpige med sindssyge æggestokke og tofarvet hår. 4) Idiotpige får en kage i ovnen efter max en måned med idiotbror. 5) Alle lader som om det er planlagt og som om de er pisselykkelige. 6) Idiotbror og idiotpige er idioter og skrider fra hinanden efter at have belemret alt og alle med deres idiotforhold. 7) Idiotbror og idiotpige kan ikke finde ud af at lave et normalt barn, hvorefter idiotbror ikke kan finde sine nosser og opgiver at lære ungen at kende.

Det er cirka sådan det går, og den fantastiske cyklus er i gang for anden gang, med bror nr. 2. Jeg er skidesur, men det må man ikke sige højt. Der findes jo et væld af gode argumenter for, hvorfor man skulle lave en unge på en, man knapt nok kender, og flytte i hus i en "forstad" til Herning. Åbenbart.

Så jo, jeg må gerne mene at det er latterligt, det Idiotbrødrene laver. Jo, jeg må gerne sige det til alle andre end dem. Har du måske nogensinde prøvet at forklare en idiot, at det vedkommende laver er idiotisk? Idioten kan sjældent selv se det, og hvis han kan, vil han hellere gnave sin egen arm af, end indrømme det. Så hvis du ikke har noget imod det, vil jeg fortsætte med at være passiv-aggressiv, og fortælle alle omkring mig, at mine brødre er nogle fortabte, fissepiskede idioter. Fordi min måde ER den eneste rigtige. Det er den altså.

← Home