dancinghell

Mit liv ville være 100% bedre, hvis...

  1. min iPhone ikke ændrede "at" til "St" og "og" til "íg".
  2. jeg havde en ting, jeg var virkelig virkelig VIRKELIG god til.
  3. jeg havde den store tv-pakke...(og dog, jeg ville nok aldrig komme ud, altid "være syg" når der var gruppearbejde, og alt for tit "arbejde hjemmefra").
  4. jeg ikke var så vild med stegesmuld og smeltet ost. Det er jo ikke ligefrem ægte sundhed (men til gengæld ægte dejlighed!).
  5. jeg (eller en anden) gad lægge rent sengetøj på HVER ENESTE dag.
  6. jeg havde en cykelhjelm. Og et par albuebeskyttere.
  7. folk gjorde som jeg sagde.
  8. det var ok at sparke irriterende folk lige i sækken, når de stillede irriterende spørgsmål med deres irriterende stemmer.
  9. jeg ingen naboer/underboer/overboer havde.
  10. jeg aldrig mere skulle høre lyden af en tung bas (som får mit blodtryk til at stige til uanede højder).
  11. jeg lærte at åbne flasker med andet end en oplukker (og her tænker jeg ikke på kropsdele, men på aviser, knive, lightere, telefoner eller en porre (jo, det har jeg set en gøre...men jeg er også fra landet)).
  12. jeg var sådan en der gik i kjole.
  13. man ikke skulle betale su-lån tilbage. Nogensinde.
  14. jeg var 5 år yngre. Cirka.
  15. jeg havde en pony. Og en hundehvalp. Og en nyfødt fisk. Og en lille tapir. Og et pindsvin.
  16. folk altid fattede, hvad jeg mente, og aldrig tog jokes om heste, omsorgssvigtede børn eller tæv alvorligt (nej, jeg elsker ikke heste, jeg får ikke tæv derhjemme, og jeg mente IKKE det med at du skulle lade dit barn være alene hjemme mens du tager til julefrokost).
  17. jeg boede i de varme lande.
  18. jeg var 15 cm. højere.
  19. mine lægmuskler var mindre.
  20. lægeserien aldrig sluttede.

← Home