dancinghell

Nå men altså...

Jeg er egentlig ikke ret vild med lege, men nogen har tagget mig i den her leg, som egentlig er en form for kædebrev, og så er man jo ligesom nødt til det. Man skal skrive ti ting om sig selv, så det gør jeg (fordi det er det mindste man kan gøre) , men man skal åbenbart også sende lorten videre. Det gør jeg ikke. Nogen skal jo bryde kæden (og få 7 års ulykke, nedgroede negle og grimme børn), og det bliver så mig.

  1. Jeg undrer mig tit over navne. En der hedder Toke, læser for eksempel med 70% sikkerhed noget med idræt, natur eller sundhed, men sjældent jura eller fransk. Jeg kunne aldrig i livet snave en der hed noget i retningen af Bent, Ronni eller Ricco. Men det er jo bare fordomme.

  2. Jeg kan ikke ret godt lide kage. Jeg elsker at bage, men for min skyld kunne kagen lige så godt blive kylet ud, når man havde smagt den en gang. Men det må man åbenbart ikke.

  3. Folk der "ikke kan lide" ting (altså mad, ikke? Det er ok ikke at kunne lide rap og cricket) irriterer mig. "Jeg kan ikke lide fisk" er min hadesætning. Næst efter "jeg kan ikke lide salat". Sjovt nok hænger det tit sammen med at de ikke ved, hvad de skal gøre ved tingene. Hvad tror du Google er til? ...hjælpeløse pjok.

  4. Jeg elsker at læse debatter og kommentarer på nettet og blive forarget over andre folks holdninger.

  5. Jeg hader, når folk giver op og dropper ud/siger op/lader være...men jeg har ret tit selv lyst til at hyre en til at passe mig og så bare ligge i fosterstilling resten af livet.

  6. Når jeg går på gaden, lægger jeg mærke til, i hvilken side af bukserne mændende har pakket deres diller. Og jeg ved, jeg ikke er den eneste.

  7. Jeg tror på, at man kan blive lykkelig af penge.

  8. Jeg elsker blomster. Den er god nok. Så nem er jeg.

  9. Min yndlingsting ved min krop er mine håndled. De er pæne... Og den der muskel, man får på låret når man løber, er også pæn. På sådan en svulmende måde.

  10. Da jeg var 13 (for et par år siden. Max!), var jeg danmarksmester i standarddans. Jeg danser stadig en mean wienervals, hvis det var noget.

← Home