dancinghell

Nytårs-september

September er mit nytår. Cirka. Det er den måned, det hele starter forfra, man er et år tættere på at være voksen (som man jo er, når man har krabbet sig igennem 5 år på uni), og man har besluttet sig for, hvad det nye år skal indeholde.

Denne september er min sidste nytårsseptember. Ever. Det føles som om, jeg aldrig får sommerferie igen. Nu skal jeg tilbage til "campusnet" (some sgu da on, find dog på et bedre navn), grupperum, fællestoiletter, piger der larmer med deres frugtposer, folk der kommer for sent og 100% ligegyldige samtaler om opgaver, specialer og rosevin. Det hele starter forfra. Igen.

Det betyder også, at jeg ca 3 gange om ugen vi få "arh-pis-jeg-gider-ikke-bare-jeg-dog-havde-sagt-nej/var-blevet-syg/skulle-noget-vigtigere"-følelsen. Mit store problem er nemlig, at det der nytårsforsæt med at jeg ville til at sige nej, når jeg mener nej, ikke rigtigt er blevet til noget. Så nu skal jeg foreksempel ikke bruge min sidste lørdag aften i frihed på sofaen i fosterstilling med nattøj, net og dårligt fjernsyn. Næh, i stedet skal jeg da spise (sikkert noget uden kød) med min læsegruppe. Jeg kan godt lide gruppen, ingen tvivl om det (mest fordi de andre også helst vil stoppe dagen kl 16, og ikke fatter folk der tager all-nightere), men jeg ville alligevel ønske, at jeg havde sagt nej. Jeg ville også nogle gange ønske at jeg havde sagt nej til at gå til Indisk Madlavning et eller andet obskurt sted i Århus N hveranden torsdag aften. Hvem skal nu holde øje med DR2? Og hvordan skal jeg nogensinde komme op fredag morgen, når jeg ikke er hjemme før kl...22! Og jeg er ikke engang ret vild med karry og koriander. Så kan man bare prøve det. Åbenbart.

Så ja. September er mit nytår, og jeg håber det nye år bliver sejt. Eller, at jeg bliver sej(ere). Jeg håber, at jeg får færre dage, hvor jeg føler mig som en retard, fordi jeg har overskredet min kvote for dumme spørgsmål og "hvordan gør man det"-udbrud. Jeg håber at jeg ikke længere har følelsen af at have fuppet mig igennem alt indtil nu, og at folk sgu da snart må opdage det. Jeg håber at jeg ikke behøver at købe alle bøgerne til undervisningen, jeg håber jeg ikke behøver gå i torsdagsbar (ja, torsdag, ikke fredag) en eneste gang, jeg håber jeg kan holde mit blodtryk normalt, jeg håber at jeg altid husker min madpakke og jeg håber at jeg acer alle eksamener. Nårh ja, og så håber jeg iøvrigt at det ikke bliver hvid jul, at jeg i år får købt en vinterjakke, at der kommer hundrede sæsoner mere af lægeserien og at mine naboer holder op med at ryge.

Godt nytår.

← Home