dancinghell

Vi voksne kan også være bange...og tude røven ud af bukserne.

Jeg har overbevist mig selv om at jeg har dødtravlt. Med alt muligt. I virkeligheden synes jeg selv jeg har dødtravlt, hvis jeg skal mere end to ting på en dag. Sandheden er, at hvis jeg brugte mere tid på at gøre det jeg skal, og mindre tid på at udspionere Claus Dalby og Underboen, ville jeg højst sandsynligt have tid til at sidde i nattøj i hvert fald en dag om ugen. Det er lige nu mit højeste ønske. En dag i nattøj, hvor ingen kræver så meget som en sammenhængende sætning af mig. Jeg er ikke helt klar over hvornår det kan lade sig gøre. Jeg lader også som om jeg ikke ved, at når først den dag kommer, er jeg ved at kede mig selv ihjel og leder febrilsk efter noget at lave.

Men selvfølgelig skal ingen snydes for en liste. Fordi jeg tænker i lister i øjeblikket for ikke at love mig selv ud til verdens to vigtigste ting på samme tid, og for ikke at dø lidt indeni over at jeg er sådan en der skriver speciale og tuder over det.

Jeg kan ikke:

Voksenangsten, der kommer af at stå på kanten af slutningen af midten af tyverne, hjælper heller ikke på travlhedsfornemmelsen. Jeg sveder lidt på ryggen bare af at købe to liter mælk ad gangen, så jeg ved ikke helt hvordan det skal gå når jeg skal tage voksenbeslutninger og lave voksenting og have voksenbekymringer. Nok cirka ad helvede til. Det bliver skidegodt.

← Home