Skip to content

Så giv mig dog noget mad!

by Helle on January 14th, 2011

Jeg er syg. Helt ægte syg. Selvfølgelig har jeg googlet det, og det viser sig, at maveinfektioner med tilhørende udslæt er noget børn får. Børn, og så mig, Idioten Uden Tarmsystem (forresten, hvis du er sart, skal du nok finde noget andet at læse. Jeg har hørt der er masser af relevant læsestof om nogle klamme, gullige twins rundt om på internettet).

Mit sygdomsforløb har været utroligt spændende. For alle. Jeg startede ud med at se verdens yngste læge, som mente jeg havde for meget mavesyre og “noget virus-agtigt noget”…virkelig? Er det det de kalder det på lægeskolen? Virusagtigt? Så tog jeg lige en detour, der involverede løbesko, en løbeklub for kvinder (som om jeg nogensinde ville troppe op til det i virkeligheden!) og en recept på nogle piller mod syre. Set i bakspejlet, kan jeg ikke afvise, at pillerne faktisk indeholdt en form for syre, for jeg endte hos vagtlægen. Midt i optakten til fodboldkamp. Mens jeg lå i fosterstilling hos lægevagten, udtænkte jeg et utroligt morsomt blogindlæg om forældre, slynger og noget med at gå i chok. Jeg kan ikke lige huske det længere, for da jeg kom hjem, fik jeg travlt med at lade syre komme ud af min krop. På mange måder. Det resulterede i mig, der liggende i fosterstilling, ringer til lægen næste morgen og spørger, om det mon er meningen at man skal have det så dårligt. Det er det ikke.

Derfor sidder jeg nu her  midt på sofaen på andet døgn og drømmer om mad. Burger, smeltet ost, cottage pie, spejlæg, hvad som helst stegt, kartoffelmos…Den noget ældre (og derfor i min verden også mere kompetente) læge, der mente jeg har maveinfektion, ordinerede et døgn med cola blandet op med vand, et døgn med ristet brød og æble, og et døgn med kogt kylling og suppe, og derefter fedtfattig mad uden for meget ståhej. For helvede mand, jeg elsker bare ståhej! Og når jeg siger ståhej, mener jeg stegte ting, burger, bøffer, smeltet ost og spejlæg. Jeg skal fodres! Og fortyndet cola og ristet, hvidt brød tæller bare ikke.

For at føje spot til skade, ligner jeg en der har fået pest. Hele min krop er dækket af udslæt, og fra tid til anden også små blærer. Jeg tror ikke man er klar over, hvorfor nogle folk bliver syge i hovedet, før man har prøvet at klø så voldsomt i håndfladerne, at man bare gerne vil høvle dem af med en sløv ostehøvl. Jeg har lyst til at skrubbe mig med sådan en stålsvamp til gryder, rulle mig i glasskår eller bare tage min spættede hud af. Toppen af kransekagen må være mine feberdrømme onsdag nat. De handlede alle sammen om, at jeg skulle lave en ny hjemmeside til Tina Lund (ja, Fru DanseAllan). Fuck, jeg hader at være syg. -men i det mindste føler jeg mig ikke tyk. Kun klam.

Hjemmesiden blev forresten ikke ret god. Jeg glemte nemlig at slette den gamle, og så virker den nye jo ikke. Som alle ved. Jeg sagde jo, mit sygdomsforløb var spændende.

4 Comments
  1. God bedring :)

  2. Tænk at du kan gøre sygdom så underholldende!
    God bedring, stakkel…

  3. Avs. Håber snart din hud og maveregion bliver rarere ved dig.

    Ps. Din læge lyder lidt hokuspokus-agtig. Tror ikke på løsninger uden bivirkninger. Han er sikkert sadist. Og vil ikke af med alle de gode piller.

  4. Helle permalink

    Jeg har ikke længere pest. Det er godt for selvtilliden. Tak for de gode tanker.

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS