Skip to content

Undren ind i sjælen

by Helle on January 19th, 2012

Inspireret af Top 50 Conundrums of Modern Britain (ja, den slags læser jeg, og hvad egentlig så??) undrer jeg mig. Jeg undrer mig helt ind  sjælen over meget mere end 50 ting. Så derfor nøjes vi med top 10 over ting, der skaber undren helt ind i sjælen. Min, altså.

  1. …Keira Knightley…?
  2. Ostehaps.
  3. Hvem rydder op efter Jamie Oliver?
  4. Forskellen på en økonomiminister og en finansminister.
  5. Aktier. For det er jo bare noget vi leger. Nogen må jo have fundet på reglerne på et tidspunkt, og bare tænkt “nårh ja, det virker vel meget godt”.
  6. Hvorfor de fleste, også selvom de siger de hader ham, har danset ægte kinddans til en Kim Larsen-sang på et eller andet tidspunkt. Og nydt det.
  7. Er det med vilje at figenpålæg ligner pålægchokolade? Og er det for at snyde idioterne?
  8. Hvorfor man nogle gange kan mærke pulsen helt oppe i den bløde del af halsen. Og andre gange slet ikke…
  9. Hvorfor nogen helt alvorligt siger “på den lange bane” eller “i den ideelle verden”.
  10. Findes der nogen, der *ikke* kan lide at flyve med drage?

Og sådan kan man (åbenbart) blive ved til man er helt svimmel og stadig lige undrende. Måske endda lidt dummere, hvis det er gået helt ad helvede til.

2 Comments
  1. Nummer 9 er jeg med på…

    og så vækste… er det et ord?

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS