Skip to content

Vi er på vej ud i the infinite abyss

by Helle on March 3rd, 2013

Det foruroliger mig, at vi nu sidder med en generation, der aldrig har forholdt sig til, hvem fra Beverly Hills 90210, de er. Der er ingen af dem, der har oplevet den gigantiske selvindsigt det er, når man først ukritisk er vild med Dylan, for derefter at elske Brandon i en periode, skøjte lidt rundt med Noah og så ende med Dylan igen.
At ingen under 25 i dag kan koble det til perioder med ungdomsidioti, fornuft, wannabe-vildskab og til sidst erkendelse, gør mig helt trist. Jeg har iøvrigt altid været en Brenda.

Det foruroliger mig også, når vi (og når jeg siger “vi” mener jeg i virkeligheden andre mennesker) helt oprigtigt tror at vi har egenskaber til at redde hele verden. Når vi helt ærligt tror at det batter, hvis vi donerer 100 kr eller sender en overtakseret sms for at vinde en bil. Det er de samme typer som Familien Rotterøv. De kører forrest i indsamlingen og deler speltificeret bagværk ud nede i børneren, mens de taler om, at de skal ud at samle ind næste weekend. For det batter. Selvom det er gjort en million gange før. Typisk Kelly-syndrom. Jeg redder hele verden med min attitude og hvis du ikke er med, er du imod mig.

Det foruroliger mig at der nu er nyheder for børn. Nyheder, der pushes i et spot, hvor der springes i faldskærm efter at en af, hvad jeg kun kan tolke som de kommende værter, undlader at vaske hænder efter et toiletbesøg. Så vi vil gerne lære børn at de er for dumme til at forstå, hvad der foregår i de voksnes nyheder og at de desuden ikke behøver vaske hænder, når de har været på toilettet? Da jeg var barn, indspillede jeg kassettebånd om Golfkrigen og vaskede hænder, når jeg havde været på toilettet. Jeg kan kun tolke drejningen som at jeg dermed ses som defekt og at den tendens hurtigst muligt må druknes i nogen der iført pangfarver råber virkelig højt og skriver en fræk sang om at vi alle sammen skal være her.

Jeg vil hermed gerne, givet at samfundet ikke kommer på rette kurs og dermed ryger lige lukt i afgrunden, melde mig ud. Så kan I sidde der med jeres børnenyheder, indsamlingsbøsser og forvirrede Idiotungdom og savne mit gigantiske bidrag til samfundet.

3 Comments
  1. Dejligt at læse noget fra dig. Jeg elsker at læse om Familien Rotterøv (det er det bedste navn nogensinde) og selvom det ikke er meningen, så griner jeg hver gang jeg læser ordet ‘rotterøv’. Virkelig modent, hva’.

    Elsker at læse med om alle dine betragtninger og anskuelser. Tak.

  2. Jeg rømmer mig lige. Jeg er altså 89’er og noget a la 23 år i skrivende stund. Og jeg kan fandeme godt huske 90’ernes ungdomsidioti og wannabe-vildskab. Jeg var hooked på Dylan med det samme jeg så ham, derefter Brandon, og måske havde jeg også lidt for David, indtil Dylan kom igen. Det har altid været Dylan. McKay.

    Senere kom Spice Girls og jeg har slet ikke lyst til at skrive, “hvem jeg var”, for ikke at tale om hvordan jeg var, fordi det vil gå hen og blive lidt psykoanalystisk og meget upassende. Jeg blev heldigvis en del ældre og så kom selvindsigten samt erkendelsen af, at det var bare er bedre, hvis jeg smider mavetoppen, træder ned fra betonklodserne kaldet Buffalo og bare er Sofie. Normal leverpostejsdansker. Lille af bygning. Nem at overse. Jeg nåede måske også lige at indspille et par kasettebånd med skinger stemme og diverse quiz-programmer, som ingen af mine familiemedlemmer ville være deltage i.
    I dag vil børn/ungdommen bare være en deltager fra X-Factor, Paradise Hotel eller tudelykkelig, hvis de blev venner med en af dem på Facebook. For mig er det bare ikke stort nok. En masse minus stjernestatus, men de får aldrig den gudestatus som 80-90’ernes stjerner havde (og mistede igen). I dag er det fandeme blevet for nemt at blive kendt.

    Nå, det var jo overhovedet ikke mig, jeg ville fortælle om her. Så glem ovenstående :) Jeg ville bare lige sige, at det var dejligt at læse noget fra dig igen, og at jeg er enig med dit syn på verden, og hvis du støder på en udmedelsesblanket fra den “organisation”, så må du meget gerne sende en kopi videre til mig.

    Btw, hvilken kanal vil sende børnenyheder? Målløs.

  3. Mette Nielsen permalink

    Jeg blev så glad, da jeg så at andre end mig, også mener at det er en fejl, hvis man ikke har været igennem en udvikling sammen med “banden fra beverly” Jeg var for det meste vild med Dyland, og fortalte andre, at jeg nok mest var Brenda, selvom jeg til tider nok aller mest bare var Donna – med mindre bryster.

Leave a Reply

Note: XHTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS